Børn fra udsatte familier har ofte brug for særlig støtte i vuggestuen og børnehaven, men det er langt fra alle, der får den ekstra omsorg. Det skriver Avisen.dk.
En ny undersøgelsen blandt 80 ud af 98 kommuner foretaget af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, viser, at det kun er et mindretal af landets kommuner, der prioriterer flere pædagoger til udsatte børn.
Ifølge den nye rapport giver kun fire ud af ti kommuner ekstra penge til daginstitutioner med mange udsatte børn.
Professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Charlotte Ringsmose, mener, at det kan give problemer.
- Det er helt vildt afgørende at prioritere ressourcer til de udsatte børn. Vi ved fra forskningen, at børns udvikling er knyttet til kontakten med voksne. Og at normeringer og uddannet personale gør en forskel for børnenes trivsel. Jo flere børn, der kommer ind i en institution, jo mere forringes kontakten, siger Charlotte Ringsmose.
Kommunerne har muligheden
Det bekymrer pædagogernes organisation, BUPL, at så få kommuner bruger ekstra ansatte på udsatte børn.
- Børneområdet har været udsat for store besparelser de seneste år, og derfor havde jeg en klar forventning om, at langt hovedparten af kommuner i det mindste ville målrette ekstra ressourcer til de mest udsatte børn, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.
Hun henviser til, at kommunerne har mulighed for at give penge til særlige sociale normeringer i institutioner, hvor børn fra udsatte familier har behov for en særlig indsats. Indsatsen er for eksempel tiltænkt børn, der mangler omsorg derhjemme, og som har brug for en voksen i institutionen, der har god tid til at snakke, lege og læse. Børn med motoriske vanskeligheder eller problemer med det danske sprog er også i målgruppen for de sociale normeringer.
KL: Beslutningen er op til politikerne
Ifølge KORA-rapporten bruger kommunerne i gennemsnit fem pct. af daginstitutionsbudgettet på denne indsats. Det er for lidt og gør det svært at bryde den negative sociale arv, mener BUPL-formanden.
- Vi ved jo, at der i kommunerne er områder med en høj koncentration af familier og børn i udsatte positioner. Derfor er man nødt til at bruge sociale normeringer. For ellers vil pædagogerne slet ikke kunne løfte den store og komplekse opgaven med at sikre, at vi får alle børn med, når normeringerne er så dårlige, som de er i dag, siger Elisa Bergmann.
I KL kalder Arne Eggert, udviklingsdirektør med ansvar for KL’s indsats på børne-, skole- og uddannelsesområdet, de sociale normeringer for 'en god løsning i i nogle kommuner og i nogle dagtilbud.' Men beslutningen om normeringer skal tages af kommunalpolitikerne i den enkelte kommune, der er tæt på borgerne, og som kender de lokale forhold.
Undersøgelsen og rapporten er finansieret af BUPL's Foskningsfond.
Læs rapporten her
Artiklen er kl. 09.20 tilføjet information om undersøgelses- samt finansieringsgrundlaget for rapporten.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
