Ledige flygtningekvinder bliver ikke aktiveret på arbejdsmarkedet i nær samme omfang som mandlige flygtninge, skriver Politiken.
I andet kvartal i år var jobparate kvindelige flygtninge på den særligt lave integrationsydelse kun i aktivering på en offentlig eller privat virksomhed i 15 pct. af tiden. For jobparate flygtningemænd på samme ydelse var andelen over dobbelt så stor, nemlig 34 pct.
Det er Danmarks Arbejdsgiverforening (DA), der har beregnet forskellen mellem de to køn – som altså stadig er tydelig trods mange års fokus på kvinderne. Chefkonsulent Rasmus Brygger fra DA mener, at kommunerne har været for tilbageholdende med at bruge praktik til kvinderne.
- Praktik ude i virksomhederne er nok det allerbedste værktøj, kommunerne har til at få arbejdsløse i arbejde. Derfor er det et stort problem, at man bruger det værktøj over for mændene, men ikke i nær samme grad over for kvinderne, siger han til Ritzau.
- Jobparate flygtninge skal som udgangspunkt tilbydes virksomhedsrettet aktivering, som kan være løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, senest to uger efter ankomst til kommunen, påpeger han. I virksomhedspraktik lærer man, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, man får øvet sit sprog, og man får noget erhvervserfaring, siger han til Ritzau.
Også når det gælder rigtige job, er der stor forskel mellem kønnene. Regeringen har ifølge Politiken sat sig som mål, at 50 pct. af flygtninge skal have et arbejde – fast ansættelse eller støttet beskæftigelse – inden for tre år. Men målet er kun nået for mændene. Kvinderne halter bagud med kun 18 pct. i job.
Skifte fokus
Rasmus Brygger er ikke i tvivl om, at den mindre effektive kommunale aktivering af kvinder er en vigtig årsag. Men det er svært at ændre.
Kvinderne skal på få år skifte hovedfokus fra hjemmet til arbejdsmarkedet. En rejse, det har taget danske kvinder generationer at gennemføre, påpeger seniorforsker Frederik Thuesen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Det handler om at påtage sig en anden identitet. Det er også noget, manden skal forstå – at han også skal være med til at løfte opgaver i hjemmet, siger han til Politiken.
I Aarhus Kommune peger driftschef Janus Hedemann fra Integration og Fleksjob på flere årsager til kønsforskellene i aktiveringen.
- Der er både kulturelle forhold, mindre arbejdsmarkedserfaring og lavere uddannelse. Men vi prøver at fortælle dem, at deres evner inden for eksempelvis at kunne passe deres egne børn, en syg ældre og en handikappet slægtning er kompetencer, de også kan bruge på arbejdsmarkedet, siger han til Politiken.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
