Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en lærer blev fyret under sin barsel og efterfølgende tilbudt genansættelse, da en anden lærer sagde op. Det vurderer Ligebehandlingsnævnet, der har tildelt den pågældende lærer en godtgørelse på 345.000 kr.
Læreren havde gjort sin arbejdsgiver opmærksom på sit ønske om barsel, men blev alligevel fyret kort tid efter hun var gået på orlov.
Afskedigelsen blev begrundet med skolens aktivitetssituation, faldende elevtal og underskud, men der var også lagt vægt på den pågældende lærers undervisningsmæssige og erhvervsmæssige kompetencer og anciennitet.
Da en anden faglærer inden for samme fagområde kort tid efter sagde sin stilling op, trak skolen imidlertid afskedigelsen tilbage, og tilbød læreren genansættelse.
Og den går altså ikke ifølge Ligebehandlingsnævnet, der ikke mener, at der var overensstemmelse mellem begrundelsen for fyringen og tilbudet om genansættelse.
Læs nævnets fulde afgørelse her.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.