
Forhandlingerne om nye overenskomster på det kommunale område er gået helt i stå, siger næstformanden for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, FOA-formand Dennis Kristensen.
- Der er ikke nogen bevægelse i lærerforhandlingerne. Tværtimod. Derfor siger vi nu, at en tænkepause hos lærerne også er en tænkepause hos os, siger Dennis Kristensen til Avisen.dk.
Dermed bliver den såkaldte musketered tilsyneladende aktiveret igen. Inden forhandlingerne på det kommunale område gik i gang ved årsskiftet, meddelte de øvrige faglige organisationer, at man afventede, at lærernes krav om en ny overenskomst blev taget alvorligt.
Derfor gik de øvrige forhandlinger først i gang 22. januar, og nu ser det altså ud til, at de går i stå igen.
Forhandlingsfællesskabet og KL skulle efter planen mødes onsdag eftermiddag for at forhandle de generelle krav for alle kommunale overenskomster. Det møde får nu et lidt andet indhold end planlagt.
- Det bliver i stedet en snak om, hvordan KL forestiller sig det videre forløb af både forhandlingerne om lærernes arbejdstid og forhandlingerne om de generelle krav, som gælder alle ansatte i kommunerne. Vi kommer ikke til at afslutte forhandlingerne på alle andre områder, mens lærerne stadig hænger, siger Dennis Kristensen til Avisen.dk.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.