Et indledende møde tirsdag mellem forhandlere for arbejdsgiverne i kommunerne og for landets lærere fik allerede i fredags en skærpet optakt, da en række fagforeninger i fredags strammede budskabet til arbejdsgiverne om, at de vil se reeelle forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale før andre fagforeninger vil forhandle deres egne overenskomster.
De forhandlinger begynder i dag:
- Vi mødes og håber at få en række møder i kalenderen, fordi vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lande en aftale hurtigst muligt, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.
Han er tillige formand for centralorganisationen Forhandlingsfællesskabet, der forhandler centrale spørgsmål med arbejdsgiverne på vegne af ansatte i kommuner og regioner. Det var Forhandlingsfællesskabet der i fredags aflyste planlagte forhandlingsmøder for at afvente bevægelse i lærernes forhandlinger.
Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov. Den kom som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.
I alt 745.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner skal have forhandlet nye overenskomster på plads.
Ritzau / mk
Fakta
Her er knasterne i overenskomstforhandlingerne:
Lærernes arbejdstid:
- Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.
- Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 lykkedes det ikke lærerne og kommunerne at forhandle en aftale i hus om lærernes arbejdstid.
- Organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har forud for forhandlingerne gjort det klart, at de bakker op om lærernes krav om en ny arbejdstidsaftale.
- De vil ikke forhandle med arbejdsgiverne, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads.
Løn:
- Uenigheden om løn handler om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
- En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten 'skylder' for tidligere lønstigning.
- På den baggrund fik de en ændring af reguleringsordningen - det såkaldte privatlønsværn - ind i overenskomsten i 2015. Det vil lønmodtagerne af med igen.
Frokostpause:
- Spørgsmålet om frokostpausen er kommet op efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.
- Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er en del af overenskomsten.
- Moderniseringsstyrelsen mener, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.
Kilde: 'Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen', analyse af optakt til overenskomstforhandlingerne af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
