dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Lærere forbereder fagretlig sag mod KL

KORT NYT
29. MAJ 2015 10.43

KL og Danmarks Lærerforening (DLF) er gerådet i strid om et spørgsmål om tid og opgaver i overenskomsten fra forår 2015. De to parter har ifølge Folkeskolen.dk to forskellige udlægninger af, hvad der står i det papir om lærernes arbejdstid, som er en del af den nye overenskomst. KL mener ikke at skolelederne er forpligtet til at sætte tid på det forventede omfang af lærernes opgaver, heller ikke tiden til forberedelse. DLF er lodret uenig.

- Vi synes, det står fuldstændigt klart i det, vi har aftalt. Der står, at man skal drøfte 'det forventede tidsforbrug til forberedelsesopgaven og de øvrige opgaver'. Derfor er det også absurd, at KL skriver ud til kommunerne, at 'det er opgaven, der er i fokus og ikke tiden'", siger DLF-formand Anders Bondo med henvisning til ordlyden i KL's brev.

I brevet understreger KL-chefforhandler Michael Ziegler, at KL under forhandlingerne om overenskomsten gjorde det klart for lærernes forhandlere, at der ikke skal sættes timer på bestemte opgaver. Anders Bondo er ifølge Folkeskolen.dk uforstående over for at der skal en fagretlig sag til for at få afgjort 'om det, at læreren skal have en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver, betyder, at skolelederen skal fortælle læreren, hvor meget tid skolelederen forventer, at læreren skal bruge på forberedelsesopgaven'.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/laerere-forbereder-fagretlig-sag-mod-kl

GDPR