En ny CEPOS-analyse viser - ikke overraskende - at både de kloge hoveder og de videnstunge arbejdspladser samler sig i landets byområder. Det øger uddannelseskløften mellem udkants- og byområderne. Hvis den førte udkantspolitik skal have en positiv effekt, er det derfor nødvendigt at ændre fokus fra øget velfærd gennem kommunal udligning til erhvervsstrukturelle tiltag, lyder det fra tænketanken.
Over den seneste 15-årige periode, er velstanden øget med 13 pct. Det er dog sket uden, at danskerne samlet set har ydet en større arbejdsindsats.
Velstandsfremgangen er derfor skabt ved anvendelse af bedre produktionsudstyr, bedre organisering og ledelse af produktionen og ved, som en ny CEPOS-analyse viser, at arbejdsstyrken er blevet bedre uddannet. I en ny analyse ses derfor på, hvordan den uddannede arbejdsstyrke fordeler sig i landet, samt hvorvidt landets kommuner udnytter vidensressourcerne optimalt i produktionen af øget velstand.
- Som denne analyse viser, er mængden af den viden, vi kan lægge ind i produktionen helt afgørende for, om vi i de kommende år kan øge velstanden. På samme måde bliver det derfor også helt afgørende, at vidensressourcerne bliver anvendt der, hvor de skaber mest mulig værdi, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, og peger på, at samfundet i dag ikke anvender de uddannelseskompetencer, der findes i arbejdsstyrke, optimalt.
Kloge hoveder i storbyer
Som undersøgelsen peger på, er uddannelsesressourcerne ikke ligeligt fordelt over hele landet, ligesom der er nogle kommuner, der er bedre til at udnytte disse ressourcer til at skabe vækst end andre.
- Det er meget tydeligt, at de kloge hoveder samler sig i landets største byområder såsom København, Odense, Aarhus, Aalborg og i Nordsjælland. Indbyggerne i disse kommuner, som er i beskæftigelse, er langt bedre uddannede end de beskæftigede bosiddende i landets udkantsområder. En tendens, som vi ser, er blevet mere markant gennem de senere år. De beskæftigedes uddannelsesniveau er nemlig øget mest der, hvor uddannelsesniveauet i forvejen var højest, siger Henrik Christoffersen.
Når det handler om arbejdsmarkedets udbud af job, ses samme udvikling. Her er der nemlig også sket en koncentration af de job, der kræver den mest uddannede arbejdskraft, omkring byområderne, mens arbejdspladserne i udkantskommunerne fortsat primært beskæftiger medarbejdere med et relativt beskedent uddannelsesniveau.
Brug for videnstunge virksomheder
- Udkantskommunernes stagnation kan altså dybest set bl. a. forklares med, at de ikke har den nødvendige uddannelseskapacitet blandt deres indbyggere og derfor heller ikke er attraktive områder for videnstunge virksomheder at slå sig ned i. Og netop disse virksomheder har kommunerne brug for, hvis de skal bevæge sig fra at være udkant til at være center, siger Henrik Christoffersen og påpeger dermed samtidig, at den hidtil førte udkantspolitik har spillet fallit.
- Det paradoksale i den udkantspolitik, de varierende regeringer hidtil har ført, er, at de har haft fokus på at løfte velfærdssektoren i disse kommuner. Men det er ikke øget eller bedre service, der her er brug for. Det er derimod erhvervsstrukturelle tiltag, der skal til, hvis den nuværende kløft mellem landets områder, skal uddybes yderligere. Den forfejlede regionale omfordelingspolitik har ikke tilstrækkeligt understøttet en erhvervsmæssig modernisering af udkantsområderne, og man bør derfor i stedet give plads til de virksomheder, der er bedst til at få bragt vidensressourcerne i spil i produktionen, foreslår Henrik Christoffersen.
De fem kommuner med størst videnskapacitet:
Lyngby-Taarbæk
Gentofte
København
Rudersdal
Gladsaxe
De fem kommuner med lavest videnskapacitet:
Thisted
Varde
Morsø
Tårnby
Læsø
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
