Livskvaliteten er størst langt væk fra storbystøj, bilos og menneskemylder. Hvert fald viser data, som Gallup har indsamlet for Realdania, at landdistrikterne er foran byerne målt på den oplevede livskvalitet. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Selvom byerne fører målt på faktorer som indtægt og uddannelse, viser målingen, at 82 pct. af de adspugte i landdistrikterne oplever en høj tilfredshed med tilværelsen. For de adspurgte i hovedstaden er det 74,7 pct.
Målingen bygger på interviews med 7.090 danskere i alderen 25 år og op. I den næste fase af projektet skal en gruppe forskere ifølge avisen undersøge, hvad livskvalitet er i landdistrikterne. Forskerne har fået 4,8 mio. støttekroner fra Realdania til at gennemføre projektet.
- Vi kan bruge svarene til at nuancere diskussionen om landdistrikter og udkantsområder, der ofte bliver talt ned. Måske kan byerne ligefrem lære noget, siger Pia Heike Johansen, lektor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, til Dagbladet Holstebro-Struer.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.