dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ledige skal søge i hele landet for at få dagpenge

KORT NYT
15. JUN 2016 6.10

Arbejdsløse skal fremover være villige til at tage job i hele Danmark for at bevare retten til dagpenge eller kontanthjælp, hvis det står til regeringen. Det skriver Ugebrevet A4, der citerer flere kilder tæt på trepartsforhandlingerne.

I dag er reglen, at arbejdsløse skal være villige til at tage job, som indebærer daglig transport op til tre timer med bus, tog eller anden offentlig transport. En intern analyse fra forhandlingerne viser ifølge Ugebrevet A4, at 26,4 pct. af jobansøgningerne fra de ledige i dag går til arbejdspladser, hvor den arbejdsløse skal regne med dagligt at bruge mere end tre timer på transport til og fra job.

Ifølge direktøren for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, vil effekten af strammere regler 'højst sandsynlig være meget minimal'. Modsat siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at 'der er steder i landet og brancher, hvor virksomhederne har svært ved at finde ansatte', og at der skal gøres noget ved det, 'så flaskehalse ikke risikerer at bremse væksten'.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ledige-skal-soege-i-hele-landet-for-at-faa-dagpenge

GDPR