dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Principaftalen blev underskrevet af de 13 ejere torsdag den 20. juni på et møde i Transportministeriet. Næste skridt bliver, at Folketinget skal behandle et lovforslag i efteråret 2013.

Letbane-byggeri betyder job langs Ring 3

Det forventes, at der skabes ca. 7.000 direkte og afledte årsværk i anlægsperioden, og at selve driften vil skabe ca. 250 nye, permanente job

HOVEDSTADEN: Transportministeren, formanden for Region Hovedstaden og 11 borgmestre har nu skrevet under på en fælles aftale om at anlægge en letbane på Ring 3. Dermed får hovedstadsregionen 27 kilometer letbane fra DTU i Lyngby i nord til Ishøj i syd. Aftalen kommer efter, at partierne i forligskredsen onsdag indgik en politisk aftale om letbane, busser og cykler, lyder det fra Gladsaxe Kommune, hvor styregruppen for banen hører hjemme.

I 2014 indledes arbejdet med borgerhøring og VVM-redegørelse. I 2015 udbydes kontrakterne om anlæg og drift af letbanen. Det første spadestik kan tages i slutningen af 2016, mens letbanen forventes at åbne omkring 2020.

Anlægget af letbanen vurderes at koste ca. 4 mia. kr. i 2013 prisniveau. Derudover er der driftsrelaterede anlægsudgifter til tog, vedligeholdelsescenter mm. på ca. 1,3 mia. kr. i 2013 prisniveau. Anlægsomkostningerne fordeles mellem stat (40 pct.), kommuner (34 pct.) og Region Hovedstaden (26 pct.). De 11 kommuner har aftalt en fordelingsnøgle til betaling af anlægsomkostningerne.

Med letbanen forventes det, at der genereres op til 20.000 arbejdspladser i byområderne nær de nye stationer frem til 2032. Ved fuld udnyttelse af det samlede byudviklingspotentiale kan der på langt sigt skabes op mod 90.000 til 100.000 arbejdspladser i de 11 Ringbykommuner.

Det forventes, at der skabes ca. 7.000 direkte og afledte årsværk i anlægsperioden. Drift af letbanen vil skabe ca. 250 nye, permanente jobs. Letbanen kan skabe grobund for en samlet byudvikling i Ringbyen med en befolkningstilvækst på mellem 20.000 og 40.000 nye indbyggere.

De 13 parter i projektet er: Staten ved Transportministeren, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Albertslund Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/letbane-byggeri-betyder-job-langs-ring-3

GDPR