Madpakken gør integration svær

Rugbrød er sundt og fremmer børnenes indlæring, lyder det fra ernæringseksperter og skolelærere. Så når minoritetsbørn har hvidt brød med i madpakken, får de at vide, det er forkert, og de oplever endnu en gang ikke at kunne leve op til danske normer. I nogle skoler bliver børnene ligefrem stillet til ansvar for madpakkens indhold. Det betyder blandt andet, at minoritetsbørn oplever, de ikke kan leve op til normer om sundhed og danskhed, fordi de ikke har tradition for at spise rugbrød og derfor ikke har det med i madkassen. Sådan konkluderer postdoc og sprogforsker Martha Sif Karrebæk fra Københavns Universitet i en artikel i det anerkendte tidsskrift Journal of Linguistic Anthropology Artiklen bygger på et 10 måneder langt feltarbejde i en børnehaveklasse på en københavnsk folkeskole.

- Menneskers forståelse af sunde fødevarer og gode madvaner er i høj grad kulturelt betinget, og i Danmark nyder rugbrødet en helt særlig status som 'sund danskhed'. Derfor opstår der konflikter mellem skolens og lærernes opfattelse af, hvad der udgør en sund madpakke, og minoritetsbørnenes forældre, som smører madpakkerne. Og her kommer børnene i klemme, fordi de hverken vil skuffe deres forældre eller lærerne, forklarer Martha Sif Karrebæk.

- Minoritetsbørnene i den klasse, jeg fulgte, følte sig nogle gange tvunget til at lyve om deres madpakkers indhold. De var jo godt klar over, at lærerne forventede at høre noget andet, end at de havde hvidt brød med. Deres egne madvaner og præferencer var simpelt hen ikke relevante.

bi