Først skulle kommunerne modtage 3.000 flygtninge i løbet af 2018 ifølge Udlændingestyrelsen, men det tal var alt for højt, mener styrelsen nu og nedjusterer til at kommunerne i år skal modtage 1.000 flygtninge. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
- Når færre flygtninge skal ud i kommunerne, end vi havde regnet med, vil det alt andet lige betyde, at kommunernes integrationsopgave vil blive lettet en smule. Færre flygtninge skal nemlig boligplaceres og hjælpes i gang på arbejdsmarkedet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Landstallet for 2019 forventes at blive meldt ud inden udgangen af april.
Udlændingestyrelsen melder hvert år et landstal ud, der er styrelsens skøn over det antal flygtninge, som skal boligplaceres i kommunerne det pågældende år.
Skønnet foretages på baggrund af det forventede antal asylansøgere og udviklingen i sagsbehandlingen, herunder anerkendelsesgraden.
En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering. Det betyder blandt andet, at Udlændingestyrelsen bestemmer, hvilken kommune flygtningen skal bo i.
Det oprindelige landstal på 3.000 for 2018 blev udmeldt af Udlændingestyrelsen i april 2017.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.