dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Markant flere børn kommer i børnehave før de fylder tre år

Næsten halvdelen af de danske kommuner rykker børn op i børnehaven inden tre års fødselsdagen
26. APR 2017 6.57

46 ud af 98 danske kommuner sender børn fra vuggestue eller dagpleje over i børnehave, inden de er fyldt tre år, skriver Fagbladet FOA. Tallet er baseret på en rundspørge blandt kommunerne, som Bureau 2000 har lavet for FOA.

Ifølge fagbladet rykkede kun hver ottende kommune børn under tre år op i børnehaven i 2008. En dybt problematisk udvikling, mener psykolog og professor Charlotte Ringsmose fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

- Forskning viser, at den tidlige indsats er altafgørende i forhold til at sikre, at børnene har et ordentligt grundlag for den videre læring. At kommunerne rykker børn tidligere op i børnehaven til en lavere bemanding, er en direkte modsætning til det, der virker. Det kan skade børnenes udvikling, siger Charlotte Ringsmose til Fagbladet FOA.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) anerkender vigtigheden af den tidlige indsats, og den vil ifølge Fagbladet FOA også få en fremtrædende plads i det dagtilbudsudspil, som regeringen fremlægger torsdag. Men ministeren har tillid til, at kommunerne selv står for at løfte opgaven.

- Ude i kommunerne har de også fokus på den tidlige indsats, og jeg forventer, at kommunerne sikrer, at der er et ordentligt miljø for børnene, skriver Mai Mercado i et svar til Fagbladet FOA.

Ritzau

Fakta

  • I 52 kommuner starter vuggestuebørn i børnehave, når de fylder tre år.
  • I 12 kommuner sker det, når børnene fylder 2 år og 11 måneder.
  • I 18 kommuner når de fylder 2 år og 10 måneder.
  • I  7 kommuner når de fylder 2 år og 9 måneder.
  • I  8 kommuner når de er mellem 2 år og 9 måneder og tre år.
  • I  1 kommune når de fylder 2 år og 8 måneder.

Kilde: Bureau 2000's kommunerundspørge.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/markant-flere-born-kommer-i-bornehave-for-de-fylder-tre-ar

GDPR