Melding til kommunerne: Får I mere selvstyre, følger vi mere med

Seks store opgaver er lige nu på tegnebrættet på beskæftigelsesområdet, fortalte departementschef Jakob Jensen fra Beskæftigelsesministeriet tirsdag på KL's beskæftigelsestræf.

Desuden er regeringen 'i værkstedet' med en nærhedsreform - et udtryk, som ifølge Jakob Jensen dækker over, at han ikke må fortælle mere om, hvad der foregår. Han turde dog godt give et forsigtigt bud på, at kommunerne kan forvente friere rammer, men ikke i fred for kritiske øjne.

- I arbejdet med lov om aktiv beskæftigelsesindsats har I fra kommunerne sagt, at der er ekstremt komplicerede regler, for mange ydelser, og kan I ikke overlade noget mere til vores skøn? Jeg tror, det er i den retning, tingene går på vores område. Men når I får mere frihed, vil man fra centralt hold også følge med i, om der bliver leveret. Det er noget, forligskredsen er meget optaget af, fortalte han.

Han brugte som eksempel, at der har været store forskelle i kommunernes tilkendelser af flere ydelser.

- Når der er store forskelle, vil der enten komme et ønske om at finde en hammer frem eller at overdrage opgaven til staten. Så vil I sige, at der er selvstyre, og at der skal være variation - ja, men der er en bemærkelsesværdig variation. Og der kan jeg godt komme med en lille opsang: Det er interessant for os i ministeriet, at når vi tager fat i et område og interesserer os for det, så forbedrer kommunerne sig, og niveauet løfter sig. Det er dybt interessant.

De seks store opgaver er ifølge Jakob Jensen:

• Ret til tidligere pension 
• Opkvalificeringsreform
• Kritisk gennemgang af reformer
• Krav om at bidrage med 37 timer
• Nyt kontanthjælpssystem 
• Gennemskrivning af dagpengeloven

Første punkt, den længe efterlyste pension til 'Arne', afventer de igangværende overenskomstforhandlinger. En enhed i ministeriet sidder og arbejder på en model, som vil blive lagt på bordet, så snart overenskomsterne er på plads, og som vil kunne træde i kraft til nytår, fortalte han.

Reform af opkvalificering er der allerede taget hul på i efteråret med forlig om blandt andet forskning, og målet er en dediceret reform, hvor man lige nu regner på effekten af forskellige typer efteruddannelse.

Den kritiske gennemgang af reformer går ud på at rette op på de dele, hvor mennesker er kommet i klemme. Forløbet bliver delt op, og første del vil handle om ressourceforløb.

- Der er mest at komme efter for os at se. Der er noget, som ikke ser så godt ud. Når rehabiliseringsteams indstiller 80 pct. til en beskæftigelsesrettet indsats, og kun 30 pct. et år efter har fået en virksomhedsrettet indsats, så er der et interessant tab mellem, hvad teamet forestiller sig, og hvad der faktisk kommer til at ske, sagde Jakob Jensen.

Kravet om, at 37 timer skal være standard, ligger integrationsminister Mattias Tesfaye (S) meget på sinde, fortalte departementschefen. Det bygger blandt andet på erfaringer fra Norge og Sverige. Det behøver ikke være 37 timers arbejde, danskundervisning kan også tælle med, og er det nødvendigt, kan timetallet blive mindre.

Et nyt kontanthjælpssystem skal bygge på de kommende anbefalinger fra Ydelseskommissionen med Torben Tranæs i spidsen. Målet er, at regeringer med nye flertal ikke konstant skal ændre reglerne, men at der skal findes et bredt forlig om et system, som er simplere og mere retfærdigt.

Endelig er det planen at få dagpengeloven gennemskrevet. Det er indbygget i seneste dagpengeaftale fra 2015, at der skal følges op i 2020, og det vil være en anledning til at gennemskrive loven.

- Der florerer en myte om, at der tilsammen er 30.000 sider i loven, bekendtgørelser, afgørelser med mere. Vi har lavet en hurtig optælling: Der er 800 sider. Er den så nem at finde rundt i? Nej, erkendte Jakob Jensen.