Sidste år klagede 8.140 borgere – mange af dem handicappede eller psykisk syge – til Ankestyrelsen over sociale afgørelser fra deres kommune om eksempelvis personlig støtte eller hjemmehjælp. Mere end hver tredje borger fik ret i, at kommunen havde begået fejl. I nogle kommuner var det endda over halvdelen af sagerne, hvor kommunen blev kaldt til orden af Ankestyrelsen. Og det vil børne- og socialminister Mai Mercado (K) nu gøre noget ved, skriver Politiken.
Konkret vil ministeren gøre den midlertidige task force, som rejser ud til kommunerne for at gøre dem dygtigere, permanent. Og hun vil give gruppen, der koster tre mio. kr., flere penge. Gruppen blev oprettet for to år siden og skulle egentlig lukke og slukke nu, men ministeren mener, at den skal være et fast og stærkere tilbud fra staten.
Ministeren vil dog ikke bruge pisk overfor kommuner, som får mange sager retur fra Ankestyrelsen, slår hun fast, efter en række andre partier foreslog at tvinge særligt fejlramte kommuner til at få hjælp af task forcen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.