Mikro-arbejdsprøv­ninger kan godt give mening

- Jeg har set gode eksempler på arbejdsprøvninger med en meget kort, ugentlig arbejdstid til at starte med, men hvor arbejdstiden udvikler sig fra uge til uge, og hvor borgeren ender med at være rigtig glad for at være blevet sendt afsted.

Det siger formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet, til dknyt. Hun mener dermed at det kan give mening at sende borgere i arbejdsprøvning - også selvom der kun er tale om meget kort, ugentlig arbejdstid.

Hun bekræfter dermed, at der ikke findes nogen nedre grænse for, hvor kort tid en borger kan sendes i arbejdsprøvning eller praktik, men siger, at der altid er tale om et individuelt skøn, og at der selvfølgelig kan være situationer med alvorligt, kritisk syge borgere, hvor det ikke giver mening at sende personer i arbejdsprøvning. 

- Men hvor man overhovedet har troen på, at der er en arbejdstid, der kan bringes i anvendelse, der giver det mening at sende borgeren ud på arbejdsmarkedet. Det er vi forpligtet til med den nye beskæftigelsesreform, siger Helle Linnet. 

Sendt i praktik fem minutter om ugen
Kommunale jobcentres arbejdsprøvninger af syge og handicappede borgere er et omdiskuterret emne, og senest har en historie fra Næstved skabt mediebevågenhed, da kommunen har sendt en kvinde med rollator og kun én funktionsdygtig arm i praktik fem minutter om ugen i ti uger.

Historien fra Næstved har affødt en del politiske reaktioner, senest fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der tirsdag formiddag udtaler til Jyllandsposten, at det ikke nødvendigvis er loven, den er gal med, men at han ikke bryder sig om sagen fra Næstved:

- Uden at kende den konkrete sag vil jeg sige, at som den er beskrevet i pressen, så virker den umiddelbart mærkelig. Helt generelt er forudsætningen for at komme i et ressourceforløb naturligvis, at kommunen vurderer, at det er muligt at udvikle arbejdsevnen. Er det ikke det, så er der mulighed for at blive tildelt førtidspension uden først at have været i et ressourceforløb. Sådan skal det være, udtaler Jørn Neergaard Larsen.

Helle Linnet ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag fra Næstved, men er principielt på samme linje som ministeren, når det kommer til arbejdsprøvning og virksomhedspraktik: Borgere skal bidrage med det, de kan, hvis der vel at mærke er udsigt til, at arbejdstiden kan udvikle sig positivt fra uge til uge.  

Et fælles ansvar at borgeren kan varetage jobbet 
Helle Linnet understreger overfor dknyt, at det er vigtigt, at kommunen og borgeren finder et praktiksted, hvor borgeren kan se sig selv, og hvor eventuelle fysiske og/eller psykiske begrænsninger af borgerens arbejdsevne tages i betragtning.

- Det er et fælles ansvar, at borgeren kan varetage det job, som vedkommende sendes ud i. Og så betyder det selvfølgelig også noget, om borgeren er positivt indstillet på at skulle ud på arbejdsmarkedet.

Men selv når borgeren ikke umiddelbart er begejstret for ideen om at skulle i virksomhedspraktik eller arbejdsprøvning, fremhæver Helle Linnet, at der er gode eksempler på, at borgere med selv meget kort, ugentlig arbejdstid er blevet glade for at komme ud på arbejdsmarkedet, fordi det har en række sociale gevinster. 

- Arbejdsløse og ledige er ofte marginaliserede, og arbejdsmarkedet er en god genvej til sociale relationer. Det sociale liv på en arbejdsplads kan derfor også være med til at øge en borgers arbejdsevne, fordi borgeren får lyst til at komme på arbejdspladsen.