Hjørring og Silkeborg kommuner lader til i disse dage at være beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) nye yndlingskommuner. De to kommuner har i hvert fald en stjerne i ministerens bog, når det kommer til beskæftigelsesindsatsen. Det kunne man forstå på det pressemøde, hvor han sammen med innovationsminister Sophie Løhde (V) i dag fremlagde regeringens bud på en ny beskæftigelseslovgivning under titlen ‘Mere frihed, mindre bureaukrati, alle skal med’.
En lovgivning, der i hvert fald i regeringens udspil, lægger op til, en gennemgribende regelforenkling, som skal frigive op til 500 mio. kr. – svarende til 1.000 fuldtidsstillinger – på landsplan. Penge og tid, som skal gå til andre indsatsområder i kommunerne.
- Det er et stort beløb og mange ansatte, som nu vil kunne lave noget andet eller bruge kræfterne på andre initiativer, så vi sikrer, at dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet kommer tættere på arbejdsmarkedet. Det er et ønske, vi har registreret os fra blandt andet Majbrit Berlau fra socialrådgiverne, siger Troels Lund Poulsen til dknyt.
Men potentialet er der, mener Sophie Løhde og citerer formand for KL, Martin Damm (V), for en gang at have villet brænde beskæftigelseslovgivningen af og skrive en spritny:
- Og det er så det, vi forsøger at gøre nu. Skrive en ny. Som politikere taler vi meget om regelforenklinger, men måske vi har haft en tendens til at tale for meget og handle for lidt. Så nu forsøger vi noget nyt. Der er nemlig alt for mange medarbejdere, der bruger for mange kræfter på papirarbejde frem for det, de er uddannede til: nemlig at sikre, at folk kommer i arbejde.
Og dermed har de to ministre altså give startskuddet til sammenhængsreformen, der er regeringens udtryk for en gennemgribende regelforenkling i den offentlige sektor. Dette udspil er altså kun det første.
Frihed under ansvar
Lovgivningsændringen har været på vej i et halvt år med KL som en drivende kraft, fortæller Troels Lund Poulsen:
- KL har haft et gennemgribende ønske om, at få forenklet reglerne på beskæftigelsesområdet. Både for at gøre det lettere for borgere og ansatte, men også for at sikre en bedre kontakt til virksomhederne. Og mens papirbyrden med den nye lov skal blive mindre, skal det statslige fokus på, om kommunerne løser deres opgaver, til gengæld være højere, lyder det fra Troels Lund Poulsen.
- Når vi skærer ned på reglerne er det jo et frihedsbrev til kommunerne. De får væsentligt mere at skulle have sagt, men de får dermed også et større ansvar. Og det har vi tænkt os at holde dem op på. Derfor skal vi i den politiske aftale diskutere, hvilke konsekvenser vi skal tage i brug, hvis ikke kommunerne lever op til lovkravene.
Men hvis kommunerne til gengæld ikke viser sig at være i stand til at leve op til kravene, kommer der en række sanktioner, siger Troels Lund Poulsen, og henviser slet skjult til sagen om Aarhus og Guldborgsund, som ikke levede op til lovkravet om mentorforløb i beskæftigelsesindsatsen.
Hvad sanktionerne bliver, står dog endnu hen i det uvisse, da regeringens udspil til sanktioner først bliver præsenteret i starten af 2018.
De konkrete målsætninger
Konkret lægger regeringen op til, at gennemskrive loven, så den lov, der hidtil har været gældende udgår, og den nye indføres. Og får regeringen sin vilje med alt, den lægger op til, kommer beskæftigelsesområdet i fremtiden til at se således ud at alle ledige inden for de første seks måneder skal tilbydes fire samtaler, men herefter er det op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal afholdes.
Samtidigt skal alle ledige på dagpenge eller kontanthjælp tilbydes aktivering inden for de første seks måneder. Derudover er det helt op til jobcentret at vurdere, om der er brug for en indsats. Derudover bliver pisken svunget lidt mindre over ledige, som har et job på hånden, eller som skal på barsel eller efterløn. Det vil sige, at kravet om jobsøgning frafalder de sidste seks uger før vedkommende går fra ledighed til arbejde, barsel, efterløn eller pension.
- Det har været et stort ønske fra jobcentrene, at de kunne få lov til, sagt på godt dansk, at stoppe med at jagte folk, som egentlig allerede havde et job, siger Troels Lund Poulsen.
Det bliver i fremtiden sådan, at der kun er to varigshedsbegrænsninger på løntilskud. Det samme gælder for virksomhedspraktik. Så er borgeren tæt på arbejdsmarkedet og kan i princippet gå direkte ind i et job, så kan han eller hun ikke få mere end seks måneders privat løntilskud og fire måneders offentligt løntilskud - eller fire ugers virksomhedspraktik. Skal der andet og mere til at få borgeren i job, kan han eller hun komme i en løntilskudsstilling på seks måneder med mulighed for forlængelse - ligegyldigt om det er offentligt eller privat. Og han eller hun kan altid få op til 13 ugers virksomhedspraktik.
For fremtiden er det derudover den ledige, der skal booke samtaler med jobcentret, så det altså ikke er jobcentret, der bestemmer tidspunktet, men den ledige selv. Sådan har det ellers hidtil kun været for dagpengemodtagere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
