Minister og kommuner i åben konflikt om folkeskoler

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skaber uklarhed om, hvem der egentlig ejer landets folkeskoler, når hun i et brev fra den 14. august til skolelærerne opfordrer dem til at udfordre kommunernes ønske om at drive skolerne i en bestemt retning.

Det mener de kommunale skolechefer, der i en højest usædvanlig skriftlig orientering til medlemmerne i Børne- og Kulturchefforeningen kalder ministerens brev til lærerne for utidigt og stærkt kritisabelt. Det skriver Jysk Fynske Medier.

- Udover, at brevene er politiserende, så forstærker henvendelsen i sig selv den stigende uklarhed om, hvem der ejer folkeskolen, skriver foreningen, der nu har taget kontakt til KL med ønsket om reaktion på ministerens breve.

UDen om kommandovejene
Brevet fra Merete Riisager har Anders Bondo Christensen som medunderskriver. Heri beskriver Merete Riisager en række forandringer af folkeskolereformen, der nu har tre år på bagen.

Blandt andet et forsøg, hvor 50 skoler i tre år må forkorte de lange omdiskuterede skoledage ved at skære i timetallet på den understøttende undervisning. Riisager peger også på, at forligsparterne bag reformen er blevet enige om at justere i de såkaldte Fælles Mål, så nogle af målene reduceres fra bindende til vejledende.

Men Merete Riisager skal ikke navigere uden om kommandovejen og kontakte kommunalt ansatte lærere direkte med politiserende budskaber, siger Jan Henriksen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen og børn- og ungedirektør i Middelfart Kommune.

- I princippet opfordrer hun lærerne til at udfordre et eventuelt kommunalt ønske om at drive folkeskolerne i en bestemt retning, siger han til Jysk Fynske Medier.

Egelund: Hun fraterniserer med fjenden
Professor og skoleforsker Niels Egelund fra Aarhus Universitet forstår godt vreden fra de kommunale embedsmænd. Han mener, at ministeren ved at alliere sig med lærerformanden og fremhæve forsøgsordninger og reformjusteringer, som bestemt ikke er kommunernes kop te, saboterer kommunernes bestræbelser på at håndhæve intentionerne i reformen.

- Der er jo tale om en minister, som udtalt ikke er begejstret for reformen og som tvinger sit ministerium til at foretage en kovending af rang. Og med Anders Bondo Christensen som medunderskriver fraterniserer hun nu pludselig med fjenden for at fremme egne skolepolitiske synspunkter.

- Var jeg kontorchef i Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling, ville jeg krumme tæer over sådan et brev, siger Niels Egelund.

Opbakning fra politikere
Flere kommunalpolitikere deler embedsmændenes irritation. Det gælder blandt andet Mette Nielsen (S) fra KL's børne- og kulturudvalg, som er byrådsmedlem i Viborg:

- Brevet handler mere om ministeren og hendes meritter end om folkeskolen. Og når man henvender sig direkte til ansatte henover hovedet på deres arbejdsgiver, er det mangel på respekt.

Også den odenseanske rådmand Jane Jegind (V), som også er medlem af KL's børne- og kulturudvalg er utilfreds med brevet fra ministeren til lærerne:

- Vi har at gøre med en minister, som ikke kan skille rollerne ad. Folkeskolen har behov for ro og kontinuitet og har slet ikke brug for en minister, som forsøger at genåbne diskussionen om præmisserne for skolereformen, siger Jane Jegind (V).

Minister: Jeg kommunikerer med de ansatte
Merete Risager afviser fuldstændig kritikken:

- Jeg forstår den overhovedet ikke. Jeg er minister for folkeskolen, og det er helt naturligt, at jeg kommunikerer direkte med de ansatte, lige som jeg i øvrigt også kommunikerer med alle andre interessenter omkring folkeskolen.

Ud over brevet til skolelærerne har Merete Riisager sendt lignende breve til pædagogerne på skolerne, skoleledelserne, skolebestyrelserne og til de politiske børn- og ungeudvalg i kommunerne.

Sidstnævnte har Anna Mee Allerslev (R), borgmester i København og formand for KL's børn- og ungeudvalg, som medunderskriver. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende.

rp