En forening bad for nyligt Ligebehandlingsnævnet om at genoptage en sag, hvor foreningen var sat til at betale en godtgørelse på 50.000 kr. Til en kvinde for forskelsbehandling. Foreningen mente nemlig, at de slet ikke var klar over, at der var blevet klaget over dem. Derudover mente foreningen ikke, at Ligebehandlingsnævnet havde kompetence til at tage stilling til arbejdsgiveransvaret i en BPA-ordning.
Men da der ikke var sket sagsbehandlingsfejl, og da nævnet netop havde kompetence til at tage den slags stilling, fik foreningen ikke genoptaget sagen.
Sagen drejer sig kort om en kvinde, som i 2016 var blevet afskediget som handicaphjælper under BPA-ordningen hos en handicappet kvinde. Det er den indklagede forening, der har varetaget arbejdsgiveransvaret i forbindelse med ansættelse af handicaphjælpere som led i BPA-ordningen.
Egentlig havde kvinden først klaget over den handicappede kvinde, men klagerens fagforening rettede samtidigt krav om godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven mod foreningen I den efterfølgende korrespondance med forbundet afviste B kravet, da de ikke mente, at der var indgået en ansættelsesaftale mellem B og klager.
Den 29. august 2016 rettede forbundet derfor i stedet kravet om godtgørelse mod A, som henviste fagforbundet til at drøfte sagen med B på hendes vegne. Forbundet indledte herefter yderligere korrespondance med B om fordelingen af arbejdsgiveransvaret mellem A og B.
Parterne kunne ikke nå til enighed, og klager indgav herefter sin klage til Ligebehandlingsnævnet, hvortil den handicappede kvinde fortalte, at hun havde overdraget arbejdsgiverbeføjelsen over sine BPA-hjælpere til foreningen, ligesom hun redegjorde for aftalens indhold og det konkrete forløb vedrørende klager. Og derfor var det altså foreningen, som måtte betale godtgørelsen.
Men det er netop her forvirringen opstår for foreningen. For foreningen angiver, at selvom de svarede på høringssvar, havde de en klar oplevelse af, at det var den handicappede kvinde, der var klaget over. Foreningen har i hvert fald læst det brev, som de har modtaget fra Ligebehandlingsnævnet sådan.
Men sådan har man ikke læst det hos Ligebehandlingsnævnet. Her mener man, at det tydeligt fremgår af det indledende høringsbrev til foreningen, at kvinden ifølge klagen mente, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra en stilling som handicaphjælper, som var tilknyttet foreningen. Det fremgik også af høringsbrevet, at spørgsmålet om fordelingen af arbejdsgiveransvaret mellem A og B var centralt for sagen.
I sidste ende måtte foreningen se sig slået og anerkende, at ligebehandlingsnævnet ikke ønskede at genoptage sagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
