Der er noget der tyder på at arbejdsløsheden langsomt, men sikkert er ved at krybe opad igen, efter at vi i en årrække (siden 2012) ellers har været forvændt med, at den støt og roligt var faldende.
I 3. kvartal 2016 var der 189.000 ledige i alderen 15-64 år. Dette er en stigning på 3.000 personer siden 2. kvartal 2016 og på 12.000 personer siden 1. kvartal 2016, hvor ledigheden var på det laveste niveau siden 2009. Ledigheden toppede i andet kvartal 2012, og siden da er det først i 2016, at den er steget to kvartaler i træk.
Industriens investeringer stiger
Industrien er langt fra Danmarks største erhverv, men er alligevel en hjørnesten i dansk økonomi. Derfor spiller industriens forventninger til fremtiden en ikke helt ubetydelig rolle for landets erhvervspolitiske temperatur.
Industrien forventer selv, at investeringerne vil stige i 2016 med 20 pct. i forhold til 2015 og derefter falde med 4 pct. i 2017. Investeringsstrukturen viser, at erstatning af nedslidt materiel eller udstyr er den primære årsag til nye investeringer. Undersøgelsen blev dog gennemført i oktober, hvilket vil sige før det amerikanske præsidentvalg.
Den første måling af forventede investeringer i 2017 viser et fald på 4 pct. i forhold til 2016-investeringerne. Dette forventede fald skal dog ses i lyset af de relativt store investeringsforventninger, der er for 2016. Efter en stigning kommer der ofte et fald, der ikke nødvendigvis betyder et tegn på dårligere tider, da man kommer fra et højt leje.
Omstilling i erhvervslivet er vedvarende nødvendig, hvis danske arbejdspladser fortsat skal bevares i den globale konkurrence. Det kræver villighed i virksomhederne til at foretage innovative investeringer.
Og her er der godt nyt.
Virksomhedernes samlede udgifter til innovation i 2015 var på 47,1 mia. kr. og er dermed steget med 3,9 pct. i forhold til 2014. Det er den største stigning siden 2008, hvor udgifterne lå på samme niveau (47,2 mia. kr.). Stigningen kan primært tilskrives, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 1,5 mia. kr. eller 4,2 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er steget med 0,2 mia. kr. (2,5 pct.).
Antallet af lønmodtagere stiger
Antallet af lønmodtager stiger fortsat. Der var 3.400 flere lønmodtagere i september end i august. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. Antallet af personer med lønmodtagerjob er steget med i alt 47.100 i forhold til samme måned sidste år, svarende til en stigning på 1,8 pct. I september havde 2.663.100 personer et lønmodtagerjob.
Det er den private sektor, der trækker læsset, da der stadig dropper flere og flere ud af den offentlige sektor. Derfor dækker stigningen på 0,1 pct. over en stigning i private virksomheder og organisationer på 0,2 pct., og et fald i offentlig forvaltning og service på 0,1 pct.
Priserne får et lille hak opdad
Det ser ud som om, at priserne både i Danmark og i EU, er ved at få et lille hak i opadgående retning. I oktober var inflationen i Danmark på 0,1 pct., mens den i EU var oppe på 0,5 pct. Måneden før var inflationen minus 0,3 pct. i Danmark og 0,4 pct. i EU. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester og tøj.
Danmark har det største prisfald på teletjenester blandt EU-landene, hvilket primært skyldes store prisfald på roaming tidligere på året. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i oktober 0,1 pct. i Danmark, 0,7 pct. i EU.
Det er især inflationen i Norge og Belgien, der driver de samlede EU-priser i vejret. Til gengæld er inflationen fx i Bulgarien og på Cypern i minus.
Der er ikke ret meget der bevæger sig i forbrugernes forventninger til fremtiden. Hvis der alligevel kan konstateres nogen bevægelse, så er de svagt nedadgående.
Forbrugertilliden uændet
Forbrugertilliden ligger på 0,9 i november sammenlignet med 1,2 i oktober. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt lavere end de seneste seks måneders gennemsnit på 2,7. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation.
Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad - dog let forskudt i tid. Forbrugertilliden kan således give en indikation af den kommende udvikling i detailhandlens omsætning. Den uændrede forbrugertillid i denne måned antyder, at salget i detailhandlen formentligt heller ikke vil give større udsving inden for de næste par måneder.
Ses der på detailomsætningen, kan der konstateres en vedvarende men svag stigning. Detailhandlen i oktober var samlet set 0,8 pct. lidt højere end i september og kom op på det højeste niveau i fem år. I oktober steg fødevarer og andre dagligvarer med 0,2 pct., og andre forbrugsvarer gik op med 0,4 pct. Varegruppen beklædning mv. var højdespringeren med en stigning på 5,6 pct., hvilket skal ses i lyset af et stort fald i september.
Vurderet over de seneste tre måneder er udviklingen måske lidt tydeligere at se. Detailomsætningsindekset viste her en lille stigning i detailhandlen i perioden august til oktober på 0,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Varegruppen andre forbrugsvarer steg med 3,1 pct. Varegruppen beklædning mv. faldt med 2,2 pct., og varegruppen fødevarer og andre dagligvarer faldt med 1,9 pct.
Danskerne kører længere på job
En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at danskerne dagligt kører længere og længere for overhovedet at komme til og fra deres job (pendling). På ti år er den gennemsnitlige pendlingsafstand vokset med omkring 3 km. til at den i 2014 var på 20,4 km.
Mænd pendler langt mere end kvinderne, og især de højtuddannede kører meget længere end de ikke højtuddannede for at komme på arbejde.
Især er pendlingsområderne omkring de større byer blevet intensiveret voldsomt de seneste ti år. Flere og flere bor inden for et område, hvor de dagligt pendler mellem arbejde og hjemmet. I københavnsområdet drejer det sig omkring en million mennesker.
Ny Brexit-portal
Danmarks Statistik åbnede i denne uge en ny BREXIT-internetportal, der viser forskellige økonomiske aspekter for Danmarks vedkommende af samhandlen med Storbritannien, efter at englænderne valgte at stemme sig ud af EU.
Tallene taler sit tydelige sprog. Storbritanniens rolle er ikke uden betydning for Dansk økonomi.
Vi har overskud på de fleste poster.
Vi eksporterer for 77 mia. kr. mens vi kun importerer for 66 mia. kr. Vi investerer for 5,4 mia. i UK, mens de kun investerer for 1,4 mia. kr. i Danmark. Vi har danske datterselskaber i UK, der beskæftiger mere end 88.000 personer, mens Storbritannien har datterselskaber i Danmark, der kun beskæftiger lidt over 25.000 personer.
Det som portalen ikke viser, er naturligvis, hvad der vil ske, når og hvis Storbritannien reelt forlader EU. Det kræver, at man kender på hvilke vilkår skilsmissen sker på.
Ovenstående er udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
