
Nu kom den nye regering på plads, og skal agere i den virkelighed, der er. Den vil blive mødt af mange udfordringer. En af dem er tage stilling til den første økonomiske politik. Et af midlerne til at monitere dette komplicerede område er at følge med i den løbende statistikproduktion.
Den nye regering starter med nogle kæmpe udfordringer, da underskuddet på de offentlige finanser i 1. kvartal 2015 var på 11 mia. kr. Hvis dette sammenlignes med samme kvartal I 2014, er det offentlige underskud blevet forøget med 9 mia. kr. Forringelsen skyldes et fald i det ekstraordinære skatteprovenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen, der dengang gav et ordentligt men ekstraordinært løft I balancen.
Det offentlige forbrug udgjorde 127 mia. kr. i 1. kvartal 2015, og det er en stigning på 3 mia. kr. i løbende priser eller 2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Set i forhold til 4. kvartal 2014 er der imidlertid tale om et fald på 6 mia. kr., hvilket kan henføres til et fald i sektorens køb af varer og tjenester.
Det er også begyndt at knibe med skatteindtægterne, men igen kan det henføres til omlægningen af kapitalpensionsordningen. Indkomstskatternes samlede provenu blev i 1. kvartal opgjort til 147 mia. kr., hvilket er et fald på 7 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. De personlige indkomstskatter faldt med 2 mia. kr., som dels skyldes et fald på 6 mia. kr. i provenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på 4 mia. kr. i provenuet fra de ordinære indkomstskatter.
Et er den offentlige sektors underskud, men lige så vigtigt - og måske vigtigere - er det, at der er styr på den offentlige gæld. EU ser ikke med milde øjne på, at disse størrelser kommer ud af kontrol.
Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 6,8 mia. kr. til 860,1 mia. kr. i 1. kvartal 2015, så den udgør 43,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 42,9 mia. kr. i 1. kvartal, så den ved udgangen af marts var på 112,6 mia. kr., svarende til 5,7 pct. af BNP.
Dansk industri har haft det hårdt i flere år, men konjunkturudviklingen for industrien i hele EU viser det samme overordnede mønster som for Danmarks vedkommende. Den er på vej ind i sin tredje opgangsfase efter krisen i 2008-2009. Nedgangsfasen i 2014-2015 har blot været en lille krølle i sammenligning med det herresving dansk industri har taget siden krisen - og nedgangen for EU er ikke gået under normalen.
Lavere beskæftigelsesgrad
Flygtninge og indvandrere har fyldt godt i den netop overståede valgkamp. Et af emnerne har været, at beskæftigelsesgraden for disse grupper ligger lavere end for den øvrige befolkning, samtidig med at faldet i beskæftigelsesgraden er større for denne gruppe end for andre.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande har indtil november 2013 haft det største fald i andelen af beskæftigede, siden den økonomiske krise startede.
Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 54,6 pct. i slutningen af november 2008 til 47,7 pct. i slutningen af november 2013 - altså et fald på 6,9 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse faldet med 4,1 procentpoint fra 77,9 til 73,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande er faldet
med 3,4 procentpoint fra 63,3 pct. til 60,0 pct.
Flere lønmodtagere
Der hvor den nye regering kan forvente medvind på cykelstierne er på beskæftigelsesområdet. Antallet af lønmodtagere er nemlig steget i de seneste to år, hvor der i gennemsnit er blevet 2.400 flere personer med et lønmodtagerjob pr. måned.
I den seneste måned er stigningen aftaget til 1.200 personer, således at der i april 2015 var 2.599.300 personer med et lønmodtagerjob.
I den private sektor og i de offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 1.600 personer fra marts til april, svarende til 0,1 pct. Antallet af lønmodtagere faldt samtidig med 400 i den offentlige sektor.
I de seneste to år er der kommet ikke mindre end 58.800 flere personer med lønmodtagerjob inden for virksomheder og organisationer, hvilket svarer til hele stigningen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse.
Lavere forbrug
Den økonomiske krise, der satte ind i slutningen af 2008, har efterfølgende fået folk til at nedsætte deres forbrug og øge deres opsparing. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i første kvartal 23,7 mia. kr.. Det høje niveau for den finansielle opsparing i første kvartal 2015 skyldes bl.a. et relativt højt niveau for udbytter, og at det foreløbige skøn for pensionsafkastskatten i 2015 er lavere end den opgjorte værdi for 2014.
En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld.
Udviklingen har dog siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen.
Byggeomkostninger falder lidt
Samtidig med, at der så småt er kommet gang i hussalg og ejendomspriser, ser det ud til at byggeomkostningerne på det sidste holdes i ro - ja, at det faktisk falder en smule. De samlede omkostninger ved nybyggeri af boliger er faldet med 0,2 pct. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. I perioden faldt byggeomkostningerne for etageboliger med 0,6 pct. og byggeomkostningerne for enfamiliehuse med 0,1 pct.
Set over et lidt længere span af tid, kan en hvis stigning dog konstateres. I 1. kvartal 2015 er de samlede omkostninger for nybyggeri af boliger steget med 1,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Også de samlede omkostninger for nybyggeri af enfamiliehuse steg med 1,3 pct. i samme periode, mens omkostningerne for nybyggeri af etageboliger steg med 0,6 pct.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den registrerede bruttoledighed fortsat ligger på et relativt lavt niveau. Bruttoledigheden var 100 fuldtidsledige højere i maj end i april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.700 i maj, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct.
Jo hurtigere jo bedre
Der er både politisk og analytisk et enormt behov for at få hurtige nationalregnskabstal. Desto hurtigere, desto bedre. Det medfører naturligvis også, at der kommer en del revisioner til tidligere udgivne opgørelser. I denne uge er der kommet revisioner for både året 2014 og 1. kvartal 2015.
Der er dog ikke de store nyheder, da de tidligere skøn stadig vurderes til at være opgjort på et rimeligt grundlag.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i 1. kvartal 2015, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten blev dermed revideret 0,1 procentpoint op i forhold til en tidligere offentliggørelse. Det centrale er fortsat, at det var syvende kvartal i træk, hvor der kunne konstateres en positiv økonomisk vækst i Danmark.
Historien er den samme som sidst. Der var fremgang i eksporten, husholdningernes forbrug og det offentlige forbrug, mens de faste bruttoinvesteringer faldt
Panderynker hos boligøkonomerne
En af de mest følsomme konjunkturbarometre er boligsalget, og her viser nye tal, at priserne på ejerlejligheder steg fra marts til april med 1,6 pct. mens enfamiliehuse faldt 0,1 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden februar-april med de foregående tre måneder november - januar, steg priserne med 3,5 pct. for enfamiliehuse, mens ejerlejligheder steg 5,2 pct.
Især prisen på ejerlejligheder stiger stærkt. I perioden februar-april 2015 lå de 10,3 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 5,9 pct.
Flere og flere boligøkonomer er også begyndt at få panderynker, da de kan se tegn på en kommende ny boligboble. I april 2015 var den gennemsnitlige salgspris 1.975.000 kr. for enfamiliehuse og 2.036.000 kr. for ejerlejligheder. For ejendomshandler indgået i april er der på nuværende tidspunkt blevet tinglyst 2.743 enfamiliehuse og 1.383 ejerlejligheder.
Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.