Når kultur løfter et belastet kvarter

MORSØ: På årets Kulturmøde er der også plads til konkrete resultater ude i de enkelte kommuner, boligkvarterer og ghettoer. I Kolding har man skabt gode og synlige resultater i et belastet boligområde i sydøstbyen, hvor man gennem kultur har skabt fællesskab og samhørighed, fordi medarbejdere og mange frivillige er lykkedes med at bruge kultur i praksis og teori til at vende en negativ udvikling i et boligområde med 6.000 beboere gennem et mål om at give fælles oplevelser.

Arrangementet løb af stabelen i Kunstbygningen Holmen på havnen i Nykøbing Mors med Emilia van Hauen som moderator. Hun er kultursociolog, foredragsholder, trendrådgiver og livsstilskommentator, og hun indledte med at spørge paneldeltagerne, om kultur er et godt fundament for at flytte sig socialt.

De tre paneldeltagere var Preben Nielsen, leder af Kvarterhuset i Kolding, Jens Holck-Christensen, civilingeniør og chefrådgiver i Kuben Management og Lone Leth Larsen, international kulturformidler i Region Midtjylland. Preben Nielsen startede med at fortælle om sydvestkvarteret i Kolding.

- Her havde vi en masse problemer, og spørgsmålet var, om en tidlig indsats i dette kvarter kunne vende en negativ udviklingsspiral. I sådan et kvarter med 6.000 indbyggere er der alle sociale matchgrupper, og spørgsmålet var, hvad der virkede for begge ydergrupper? Det er der kun kultur der kan, fastslog Preben Nielsen.

Fællesskab for alle
Det store spørgsmål er, hvad der skal til, for at det sted hvor du bor, kan blive et rigtigt godt sted at bo og med et fællesskab for alle?

 - Der er de fællesskabende fester som gadefester, teaterforestillinger med et klar budskab og kulturarrangementer særdeles vigtige. Her opstår fællesskaber, hvor vi kan lære noget af hinanden, hvor vi kan bringe bevægelse og en vis grad af følgeskab ind i det fælles rum. Derfor kan vi med få medarbejder-ressourcer skabe meget billig kvarter-udvikling, hvis vi anvender en kulturel tilgang til forandring og forståelse af det, vi er fælles om, fortalte Preben Nielsen.

Han kan i næste måned sammen med beboerne fejre, at Kvarterhuset fylder 15 år.

Den anden paneldeltager, Jens Holck-Christensen, var involveret i projektet i Kolding ved at  lave ansøgninger og være fødselshjælper, da projektet startede. Han har arbejdet med udviklingsprojekter i mange år i udsatte og udfordrede områder, bl.a. som konsulent i Vollsmose i 12 år, i Gellerup i Aarhus samt flere andre steder.

Det fælles tredje
- Jeg har selv et arsenal af metoder, som jeg bruger flittigt, og en af de metoder er 'Det fælles tredje'. Det handler om at understøtte samskabelse med noget, som vel i virkeligheden er en simpel afledningsmanøvre, som det helt centrale.

- Vi fik Kronprinsesse Mary til at komme til Vollsmose og overrække en integrationspris. Der var ikke et øje tørt, heller ikke hos Mary, da hun efter at have overrakt den til en gruppe beboere fra Vollsmose fik den retur med bemærkningen 'Den skal du have'. Det var et stort øjeblik. Og vi kom i et hav af medier. Den slags flytter blikket fra de dagligdags problemer og skaber fælles begejstring og stolthed, et fælles tredje, fortalte Jens Holck-Christensen.

Han pointerede, at det fælles tredje ikke er en vidundermedicin, der løser alt. Han pegede på, at både stat og kommuner, men også almene boligorganisationer og mange andre aktører vælger den problemorienterede tilgang, når de arbejder med sociale udfordringer.

- Det må aldrig være kvalificerende at have et problem – men det må heller aldrig være diskvalificerende, hvis man vil have succes med at få mennesker til at udvikle sig. Sådan er det meget sjældent i projekter, der skal tackle sociale problemer. Man gør det stik modsatte af at lukke op. Og bl.a. derfor bliver de sjældent til stjerneprojekter, sagde Jens Holck-Christensen.

Kultur nytter
Som tredje og sidste paneldeltager, slog Lone Leth Larsen fast, at en stor undersøgelse fra Groningen Universitet beviser, at det kan betale sig at investere i kultur.

- I lang tid har man været meget optaget af hvad kulturen gav i økonomisk afkast, og det er befriende at se denne forskning, som også omkring Kulturby2017 spreder spektret ud og arbejder med bredere parametre, som f.eks. kulturens indflydelse på sociale aspekter, på sundhed, på byudviklingsaspekter og på samfundsudviklingsaspekter, sagde hun og understregede:

- Konklusionen må være det vi alle ved, at kulturen nytter. Vores fælles opgave er at få politikere overbevidst om, at kulturens værdi virkelig er noget værd.

Hun pointerede med sin tidligere tilknytning til Kolding og Kvarterhuset, at hun har haft mange udenlandske delegationer af politikere og embedsmænd til Kolding.

- Kvarterhuset ser de på med undren, forundring og beundring. De tror ikke på at man tør give slip. Det er en succes, fordi vi tør stole på, at folk selv kan træffe de beslutninger, der er vigtige netop for dem på dette sted.

dknyt er igen i år til stede på Kulturmødet og rapporterer herfra torsdag, fredag og lørdag.