KØBENHAVN: Sidste sommer blev der flere steder i København etableret deciderede hjemløselejre, som var til stor gene for de lokale beboere – men som politiet havde svært ved at sætte ind over for. Det gør regeringen nu noget ved med en ny ordensbekendtgørelse, som træder i kraft 1. april. Fra denne dag kan politiet opløse og forbyde hjemløselejrene alene med henvisning til, at de skaber utryghed i nærområdet. Det skriver TV 2 Lorry.
Det er politiet, der skal vurdere, hvornår der er tale om en lejr, eller om det blot er nogle mennesker, der er samlet på stedet midlertidigt. Hidtil har politiet kun kunnet fjerne lejrene, hvis der var opsat et skilt med ’adgang forbudt’ i området.
Dansk Folkeparti er tilfreds med ændringen, men vil gerne gå endnu videre. Partiet ønsker at gøre det lettere at udvise udlændinge, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, men det er der ikke flertal for.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.