Ny forskning skal sikre ens vurdering af fødselsdepression

Omkring hver tiende nybagte mor rammes i løbet af barnets første leveår af fødselsdepression, og landet over screener sundhedsplejersker for tegn på depressioner med den internationalt anerkendte EPDS-skala.

Men metoden bliver brugt vidt forskelligt rundt om i landet. I nogle kommuner bliver kvinder, som blot scorer ni på skalaen, tilbudt udredning og støtte, mens mødre i andre kommuner skal være så dårlige, at de scorer 10, 12 eller 14, før der tilbydes behandling.

Nu har forskere fra Københavns Universitets Center for Tidlig Indsats og Familieforskning sikret, at metoden kan blive brugt på samme måde i hele landet. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Postnummer afgør mulighed for hjælp
Ifølge adjunkt i psykologi Johanne Smith-Nielsen, der sammen med lektor Mette Skovgaard Væver står bag undersøgelsen, er der stor ulighed, i forhold til hvem der får tilbudt hjælp, og det er uheldigt for både mødrene og deres børnene. 

- Det er ikke en kritik af kommunerne, for de har ikke haft de nødvendige retningslinjer, og det er jo bedre at gøre noget end slet ikke at gøre noget for disse kvinder og deres børn. Men det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt med denne forskel, da kvinder skal have lige muligheder for hjælp og støtte uanset hvilket postnummer, de bor i, siger hun.
 
Præcise retningslinjer har manglet
EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale) er internationalt den mest anvendte metode til at screene kvinder for symptomer på depression før og efter fødslen. Også i Danmark har læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker i snart to årtier brugt EPDS-skalaen til at screene kvinder for fødselsdepression.

Sundhedsstyrelsen har siden 2011 anbefalet, at EPS-skalaen bruges i sundhedsplejen, men har ikke angivet præcise retningslinjer for, hvor højt en kvinde skal score for at blive henvist til yderligere udredning eller til et støttende tilbud.

 Derfor bruger sundhedsplejerskerne på tværs af landet i dag skalaen med helt forskellige cut-off-værdier. 

Johanne Smith-Nielsen og Mette Skovgaard Væver har derfor siden 2015 samlet data ind med henblik på at gennemføre en dansk validering af EPDS-skalaen. De er nået frem til at anbefale et cut-off på 11, da man her finder godt 80 pct. af de kvinder, som har depression.

mg

Fakta

• En cut-off-score er den værdi, der afgør, hvem der er i risiko for at have den lidelse, der screenes for, og som derfor skal henvises til yderligere undersøgelse.
• Cut-off-scoren fastsættes gennem et valideringsstudium udført i den befolkning, man vil screene.

Kilde: Københavns Universitet