Ny ghettoaftale: Børn skal i vuggestue 25 timer om ugen

Børn i ghettoområder skal lære dansk og danske værdier og traditioner, fra de er ét år.

Det skal ske gennem tvungen vuggestue, er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om. Hvis børnene ikke møder op, mister forældrene børnechecken, fremgår det af aftalen, som blev indgået mandag.

Konkret skal børnene i et såkaldt læringstilbud på 25 timer, som skal fordeles hen over ugens fem dage og så vidt muligt i børnenes vågne timer, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K):

- Hvis man vokser op i et parallelsamfund og ikke har kendskab til danske værdier, så skal man lære dem. De første 1000 dage er de vigtigste i et barns liv, siger hun.

Mai Mercado lægger op til, at børnene skal styrkes sprogligt og blandt andet lære om danske højtider som jul. Det skal på sigt være med til at vende udviklingen i de udsatte boligområder og give børnene en bedre mulighed for at starte i skolen på lige vilkår med andre børn, håber ministeren.

I dag kan børn tvinges i institution, fra de er tre år. Det bliver nu sat ned til ét år. Men kun i udsatte boligområder, og hvis forældrene er i stand til at give deres børn den samme sproglige stimulering og viden om danske traditioner og værdier, kan de blive fritaget. 

Socialdemokratiet havde gerne set, at muligheden omfattede alle socialt udsatte børn. Også dem, der bor uden for ghettoområderne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Der er børn, der er to år efter, når de starter i folkeskolen. Det har meget store konsekvenser. Vi har ikke kunnet komme igennem med vores ønske om, at det skal gælde socialt udsatte over alt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ifølge Mai Mercado vil en konkret dag i læringstilbuddet kunne bestå af, at børnene møder kl. 9 og begynder dagen med højtlæsning og sanglege. Derefter kan børnene komme ud på legepladsen og begynde lege, som stimulerer sprog.

Regeringen venter, at aftalen vil få betydning for 500 børn det første år stigende til 700 børn på sigt. Det vil koste 94 mio. kr. om året at indføre tilbuddet. Pengene skal tages fra satspuljen.

Ritzau

Fakta
Elementer i aftalen:

• Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen. 
• Det skal sørge for, at børnene udvikler et godt dansk sprog og udvikle deres generelle læringsparathed.
• De skal også lære danske traditioner og højtider at ende som for eksempel jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn.
• Og så skal de lære demokratiske normer og værdier, som at drenge og piger er lige meget værd, at man skal respektere forskellige synspunkter på tværs af køn og baggrund, og at børnene har indflydelse på aktiviteter i dagligdagen.
• Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue. Men kommunerne kan planlægge en åbningstid på 25 timer om ugen, der for så vidt muligt skal finde sted mens børnene er vågne. De skal altså ikke sove til middag, når de er der.
• Den nye form for institution skal være gratis for forældrene. Men de skal til gengæld selv betale for frokost og bleer.
• Forældre i udsatte boligområder, der vil passe deres barn selv, kan godt få lov til det, hvis de selv er i stand til at lære barnet om dansk sprog og traditioner. Det vil kræve tilsynsbesøg fra kommunen, og at begge forældre taler dansk svarende til det, der kræves for at bestå 9. klasse.
• Hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Også hvis barnet ikke er der nok eller ikke deltager i planlagte aktiviteter.
• Begge forældre skal desuden deltage i samarbejdet om barnet i læringstilbuddet. 
• Som del af aftalen skærpes straffen desuden for ledere i offentlig tjeneste eller hverv - eksempelvis i dagtilbud og skoler - som ikke overholder de pligter, de er underlagt, herunder underretningspligten. 
• Svigt kan fremover koste op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
• Underretningspligten betyder, at ledere har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn for eksempel udsættes for vold eller overgreb. 
• Ændringerne om obligatorisk læringstilbud forventes at træde i kraft 1. juli 2019, mens ændringerne om strafskærpelse for ledere forventes at træde i kraft 1. januar 2019.

Kilder: Børne- og Socialministeriet.