Ny makkerordning skal hjælpe udsatte med diabetes

KØBENHAVN: Diabetes er en af de store velfærdsdræbere i Danmark. Og er man socialt udsat, viser forskning, at man er ekstra meget i farezonen for de følgesygdomme, der følger med type-2-diabetes, i forhold til ressourcestærke borgere.

Derfor har Københavns Kommune indført en makkerordning, der skal give udsatte med type-2-diabetes et løft. Formålet er at sætte fokus på lighed i sundhed

- Det er helt centralt i vores sundhedspolitik, at vi skal løfte de svageste og skabe lighed i sundhed. Vi kan se, at type-2 diabetes har en kæmpe social slagside, og det gælder jo ikke kun diagnosen men i høj grad de mange følgesygdomme som kommer af fejlbehandling eller slet ingen behandling i hverdagen, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Den nye makkerordning er lavet i samarbejde mellem Center for Diabetes og Diabetesforeningen. Indtil videre er otte personer blevet uddannet i Københavns Kommune som diabetesmakkere. De skal sættes sammen med otte udsatte borgere med type-2 diabetes, og indtil videre er otte par i gang med deres forløb.

Hjælp til hverdagen
Diabetesmakkerne mødes hver 14. dag, og her går snakken om diabetes, opsøgning af sundhedstilbud og andre lignende udfordringer.

Mange udsatte med diabetes kender ikke til og opsøger ikke de sundhedstilbud der er i kommunen. De har svært ved at kontrollere deres eget blodsukker, og i det hele taget yde omsorg for sig selv. Det skal makkerne hjælpe dem med.

Makkerne kan også hjælpe med praktiske ting som indkøb og dermed også med spisevaner, som er svære at lave om alene. Og sidst men ikke mindst skal ordningen sørge for at færre sidder alene med en sygdom, men derimod har nogen at snakke med om de mange udfordringer der kommer med en diabetes-diagnose.

Ny viden
Makkerordningen skal også skabe ny viden på området. Derfor vil en erhvervs-ph.d. løbende indsamle viden omkring deltagerne og ordningens resultater.

- Vi ved fra forskning i USA at mødet med ligesindede, har en stor indflydelse på menneskers sundhed og vaner. Men det bliver interessant at se, hvor stor indflydelsen er og derfor måler vi løbende på effekten, herunder blandt andet deltagernes langtidsblodsukker, vaner, sundhedsadfærd, livskvalitet og sociale relationer. Og vi har allerede nu positive resultater, fortæller projektleder på Center for Diabetes, Maiken Bejerholm.

Den indsamlede data skal bruges til at optimere tilbuddet i København, samtidig med at den kan lægges til grund lignende tilbud i andre byer gennem samarbejdet 'Cities Changing Diabetes'.

rp