dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ny type fuldmagter øger dementes rettigheder

KORT NYT
6. JAN 2015 6.45

Det skal være nemmere for pårørende at få en fuldmagt fra deres familiemedlemmer, som er ved at blive ramt af demens, og samtidig skal demensramtes ret til selvbestemmelse styrkes. Derfor vil regeringen nu indføre såkaldte fremtidsfuldmagter, skriver Kristeligt Dagblad. 

I et nyt lovforslag gives der mulighed for, at man på forhånd kan udpege en eller flere personer til at varetage ens interesser, før man skulle blive ramt af demens eller en anden sygdom, der kan påvirke evnen til at træffe egne beslutninger, som eksempelvis at styre en økonomi.

Og netop den mulighed er både glædelig og længe ventet, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen. Han peger på, at forslaget vil gøre det langt lettere for demensramte at træffe beslutninger omkring deres eget liv, inden de risikerer at blive så hårdt ramt af sygdommen, at det ikke længere er muligt. Ved at lave en fremtidsfuldmagt kan man bestemme på forhånd, hvem der skal have myndighed til at kunne hæve fra en bankkonto eller henvende sig på kommunen i stedet for én selv, når man selv ikke længere er i stand til det.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ny-type-fuldmagter-oeger-dementes-rettigheder

GDPR