Hver femte lærer har været udsat for vold, mens knap hver fjerde er blevet truet. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2017. Det er for mange, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Derfor er ministeriet nu klar med en vejledning, der skal hjælpe skolerne med at forebygge og håndtere vold og trusler.
Vejledningsmaterialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der blandt andet indbefatter fagforeninger og organisationer. Der følger ingen penge med vejledningen, men Merete Riisager peger på, at de enkelte kommuner kan vælge at sætte to lærere i en klasse.
Den nye vejledning er det første skridt i en indsats, der skal fortsætte i løbet af foråret. Der ventes blandt andet en undersøgelse af problemet med vold og trusler i skolen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.