
MIDTJYLLAND: En række kommuner på tværs af landet har allerede erfaringer med netværksfamilier, som er et tilbud til mennesker med svær psykisk sygdom, der har behov for særlig social støtte. Den foreløbige forskning har vist, at tilbuddet øger tilfredsheden for såvel psykiatribrugeren som netværksfamilien. Desuden tyder resultaterne på, at det kan føre til færre indlæggelser og et mindre forbrug af andre psykiatriske ydelser.
Derfor igangsætter CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, nu et opfølgende projekt, hvor fire midtjyske kommuner etablerer tilbud om netværksfamilier. Projektleder Lise Arnth Nielsen fortæller, at det har stor betydning for mennesker med psykiske lidelser at få nye sociale kontakter:
- Netværksfamilien er en vej ud af ensomheden. Det er et frirum fra diagnoser og en mulighed for at skabe venskabelige relationer med en almindelig familie. Formålet er at hjælpe den psykisk syge til bedre livskvalitet, men erfaringerne viser, at familierne også får stor glæde af samværet, der giver dem helt nye perspektiver på både deres eget liv og psykisk sygdom.
Forsker i forbrug af psykiatriske ydelser
Indsatsen i kommunerne følges af forskning, som foregår i et tæt samarbejde mellem CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland.
- Med de fire nye kommuner kan vi undersøge effekten på baggrund af mange flere psykiatribrugere og få mere solid viden om tilbuddet. Vi ser blandt andet på, om det styrker brugerens sociale netværk og hvordan det påvirker deres behov for psykiatriske ydelser. Og det er afgørende for at vurdere, om det er en god idé at gøre tilbuddet landsdækkende, fortæller Jørgen Aagaard, professor i psykiatri.
- Samtidig undersøger vi de organisatoriske udfordringer. Én af de kendte udfordringer er at finde netværksfamilierne og sikre det bedst mulige match med den enkelte psykiatribruger. Her har det fx vist sig at fælles interesser er vigtigere, end hvor alvorlig sindslidelsen er, supplerer Ulla Væggemose, seniorforsker i CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Kræver fagligt sikkerhedsnet
Desuden er det helt centralt, at den kommunale socialpsykiatri er koblet på som sikkerhedsnet og støtte til både netværksfamilier og den psykisk syge.
- Familien kan fx opleve, at deres grænser bliver udfordret af en psykiatribruger, der er meget opsøgende. De kan også blive usikre på, hvordan de skal håndtere det, hvis deres psykiatribruger får en krise. Her er det vigtigt, at der er let adgang til psykiatrifaglig opbakning og hjælp til at fastlægge rammerne om samværet, fortæller Ulla Væggemose.
- Vores resultater viser dog, at de fleste netværksfamilier og psykiatribrugere, trods forskellige udfordringer, sætter endog meget stor pris på relationen.
Sundhedsøkonomisk gevinst
Hun ser gode perspektiver i tilbuddet og glæder sig over, at Social-, Børne- og Integrationsministeriet har valgt at støtte projektet med 4,8 mio. kroner over de næste tre år.
- Tilbuddet om netværksfamilier øger ikke alene den psykisk syges livskvalitet og integration i samfundet. Der er samtidig mulighed for en sundhedsøkonomisk gevinst, fordi det kan være med til at reducere presset på sengepladser i psykiatrien.
Om netværksfamilietilbuddet og følgeforskningen
- Tilbuddet er rettet mod mennesker med svær og langvarig psykisk sygdom, som fx skizofreni, hvor der har været stort forbrug af det psykiatriske hospitalsvæsen.
- Fire midtjyske kommuner deltager i projektet: Randers, Skanderborg, Horsens og Ikast-Brande
- Omkring 150 psykiatribrugere og netværksfamilier skønnes at deltage.
- Formålet med forskningsdelen er at undersøge psykiatribrugernes tilfredshed, sociale funktion og forbrug af psykiatriydelser.
- Brugeren og netværksfamilien mødes typisk 2-3 gange om måneden. Kontakten holdes endvidere via fx telefon og sms.
- Grundtanken i netværksfamilietilbuddet er frivillighed, derfor er der ikke tale om aflønning ala aflastningsfamilier til børn. Det typiske er, at netværksfamilierne får dækket udgifter til fx transport.
Foto: Flickr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.