dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Odense måler hver uge effekten af sin jobindsats

'Mandagstal' blev indført ved årsskiftet. I sidste uge var de for første gang grønne for både uddannelse og job

ODENSE: Hver uge måler Odense Kommune effekten af den kommunale beskæftigelsesindsats ved hjælp af to enkle tal. De viser, om Beskæftigelses- og Socialforvaltningen den seneste uge har nået de opstillede måltal for, hvor mange ledige der er kommet i job eller uddannelse.

Modellen, der kaldes 'Mandagstal' er udviklet for at sikre en indsigt i effekten af kommunens arbejde for at få ledige borgere tilbage i beskæftigelse fra ledighed eller sygdom. Er tallene grønne, er det godt. Er de røde, er der noget der skal indhentes.

- I alt for mange år har der manglet dokumentation for effekten af det arbejde, der er lavet på beskæftigelsesområdet. For meget har handlet om proces og for lidt om resultater. Vi mener nu i Odense at have skabt en ganske unik effektmodel på beskæftigelsesområdet. For det første for at kunne sætte en politisk retning og kontrollere effekten. For det andet for at give forvaltningen et effektivt arbejdsredskab, siger beskæftigelses- og socialrådmand Steen Møller (K).

Mandagstallet hentes hver mandag ud af to sagsbehandlingssystemer, der dækker uddannelse og ledighed. Tallene offentliggøres i kommenteret form til alle medarbejdere. Lever tallene op til målet, så markeres de med grønt. Er tallene under forventning, så er de røde. For at udjævne større udsving er mandagstallene et gennemsnit for de seneste fire ugers indsats.

Vil vide, om det virker
- Vi arbejder systematisk på at skabe en effektkultur blandt alle medarbejderne i vores forvaltning. Vi skal til enhver tid vide, om det vi gør også virker. De nye mandagstal spiller en vigtig rolle for hele organisationen på dette område. Tallene kan brydes ned til afdelingsniveau, så flest mulige medarbejdere kan opleve, at de kan påvirke resultatet af vores kerneopgaven: at få borgerne i uddannelse og arbejde, siger beskæftigelses- og socialforvaltningens adm. direktør René Junker.

Odense Kommune er udfordret på ledighed og arbejder på at nå ned på landsgennemsnittet senest i 2020. Siden mandagstallene blev indført ved årsskiftet, har resultaterne været grønne på uddannelsesområdet og røde for job. I uge 5 blev tallene for første gang grønne for både uddannelse og job: 206 borgere kom i job og 58 kom i uddannelse.

- Jeg mener, det er afgørende, at man kan måle effekten af de danske jobcentres arbejde for at bringe ledige i arbejde. Som politikere kan vi ikke agere, hvis vi sætter mål uden samtidig at kunne måle effekten af vores prioriteringer og den valgte retning, siger rådmand Steen Møller, der i sin egenskab af medlem af KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg vil rejse sagen i KL med en opfordring til at kommunerne i fællesskab skaber det nødvendige overblik over effekten af jobcentrenes indsats.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/odense-maaler-hver-uge-effekten-af-sin-jobindsats

GDPR