Ugen har på den statistiske front været relativ stille og rolig.
Det samme kan siges om udviklingen inden for rente og kursudviklingen i 4. kvartal 2014. Statistikken over kursen for det ledende danske aktieindeks var stort set uændret fra tredje til fjerde kvartal 2014. Pengemarkedsrenten - den såkaldte CIBOR - lagde sig også fladt ned med 0,0075 pct. point fra 0,2900 pct. i september til 0,2825 pct. i december. Kun den lange obligationsrente med en fast nominel rente på 4 pct. kunne opvise en helt minimal stigning på 0,11 pct. point.
Alt sammen en indikation på, at økonomien prøver trække vejret, og se situationen lidt an. Når det sker, er det ikke ualmindeligt, at økonomien efterfølgende reagerer negativt med nulvækst eller direkte fald. Forventninger har det med at blive selvopfyldende, da de er stærkt adfærdsregulerende.
Det er nemlig lidt for tidligt, at vurdere effekten af Den Europæiske Centralbanks plan om at opkøbe statsobligationer for 60 milliarder Euro om måneden frem til september 2016. Opkøb af statsobligationer får almindeligvis kursen til at stige, og renten til at falde. Det skulle til sammen betyde, at denne massive pengeindsprøjtning skulle give forbrugerne, investorerne og virksomhederne en forventning om, at der er bedre tider på vej.
Deflation i EU
Dette indtryk af økonomisk afmattethed genfindes i EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2014. I december var inflationen i Danmark helt nede på 0,1 pct. I EU samlet set faldt priserne med 0,1 pct. i forhold til samme måned året før, mens de i euroområdet faldt 0,2 pct. Det vil sige, at der i december 2014 var tale om deflation i EU. Årsagen er primært faldende priser på benzin og fyringsolie.
Sammenhængen til landenes generelle økonomi ses også af, at inflationen i Europa i december var højest i Norge med 2,0 pct., og lavest i Grækenland med minus 2,5 pct.
Man skal dog være opmærksom på, at den europæiske opgørelsesmetode for prisstigninger, eller mangel på samme, afviger en lille smule fra den danske metode til bestemmelse af de danske forbrugerpriser. I den europæiske opgørelse indgår udgifter til ejerboliger fx ikke.
Godt med med bijob
Den europæiske arbejdskraftsundersøgelse for 3. kvartal 2014 viser, at de, der arbejder, faktisk arbejder rigtig meget. Man kan også se, at det er i lande med en generel høj beskæftigelsesfrekvens, at bijob er særligt udtalte. Andelen af beskæftigede 15-74-årige i Danmark, der havde mere end et job, var 7,2 pct. i tredje kvartal 2014. Det gav Danmark den tredjehøjeste andel af beskæftigede med bijob blandt EU's 28 medlemslande. Den højeste andel med bijob havde Sverige med 9,1 pct. efterfulgt af Holland med 8,3 pct.
EU-gennemsnittet var i dette kvartal på 4,0 pct.
Undersøgelsen viser også, at bijobsbeskæftigelse er mest udbredt blandt beskæftigede med en videregående uddannelse. I Danmark havde 8,5 pct. af de højtuddannede beskæftigede i 3. kvartal 2014 et bijob. I Holland er tallet endnu højere. Mere end hver tiende højtuddannede, der var i beskæftigelse, havde også et bijob.
Fornemmelser frem for viden
Forventningerne til fremtiden er nu ikke alle steder gået helt i sort. Forbrugertilliden i januar 2015 er svagt større end i december 2014. Forbrugerne vurderer fortsat, at både familiens og Danmarks økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Så på den front kan der spores en vis fremgang.
Selvom forbrugerne udtrykker sig positivt over for familiens og Danmarks økonomiske situation, vurderer de dog fortsat, at det ikke er særligt fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Denne tendens bliver desværre understøttet af den nærmest deflatoriske situation, som Danmark for øjeblikket befinder sig i.
Dette til trods forventer mange forbrugerne fortsat, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Dette bygger ikke nødvendigvis på eksakt viden, men forbrugernes egne fornemmelser.
To sikre ting her i livet
Benjamin Franklin skulle engang have sagt: 'Kun to ting er sikre her i livet: skatterne og døden. Desværre kommer de i den forkerte rækkefølge'.
En ting er dog sikkert, og det er, at der sidst i denne uge kom en statistisk opgørelse over ejendomsskatterne. Den viser en stigning på 0,8 mia. kr. eller 3,0 pct. fra 2014 til 2015. De samlede ejendomsskatter var på 27,2 mia. kr. i 2014, og forventes at blive på 28,2 i 2015. Stigningen kan hovedsageligt henføres til en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter.
På ugens sidste arbejdsdag kom der også en oversigt over de kommunale udskrivningsprocenter. Den viser den skatteprocent, som bruges til beregning af den kommunale indkomstskat.
De kommunale udskrivningsprocenter for 2015 ligger på mellem 22,5 (Rudersdal) og 27,8 pct. (Langeland). Landsgennemsnittet er på 24,9 pct.
Dette er fuldstændigt som den kommunale skattesituation så ud sidste år. Ikke færre end 87 kommuner har fastholdt en uændret udskrivningsprocent, mens fem kommuner har valgt at hæve den. Seks kommuner har fundet anledning til at sætte den ned i 2015.
Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
