FREDENSBORG: Efter en turbulent årrække med samarbejdsproblemer og stridigheder kan det blive en ny start for Egedalsvænge i Kokkedal, hvis en nyvalgt afdelingsbestyrelse får skabt et bredt samarbejde til glæde for alle i bebyggelsen. I spidsen står den samme centrale personkreds, der blev afsat for tre år siden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B’s organisationsbestyrelse, understreger, at Egedalsvænge nu starter på en frisk.
- Vi har også været interesseret i at få en ny afdelingsbestyrelse. Nu er det sket, og der er nogle gengangere, men der er også nye ansigter. Der er også kommet friske kræfter, og nu samarbejder vi med afdelingen om at arbejde i alle beboeres interesser, siger Steffen Morild til Frederiksborg Amts Avis.
I marts 2014 blev den daværende afdelingsbestyrelse afsat af 3B efter en periode, hvor afdelingsbestyrelsen blev kritiseret for at opsige etnisk danske klubber og havde problemer med at overholde aftaler med 3B. Dengang varslede bestyrelsesmedlemmerne, at de ville vende tilbage efter næste valg, fordi de havde opbakning i Egedalsvænge.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.