
NYBORG: OUH og Nyborg Statsfængsel har i samarbejde etableret et hepatitisambulatorium i Nyborg Statsfængsel, hvor indsatte tilbydes kontrol og behandling for kronisk hepatitis af en speciallæge og en sygeplejerske fra Infektionsmedicinsk Afdeling.
Blandt indsatte i fængsler og arresthuse er der en øget forekomst af viral hepatitis. Hepatitis C på grund af stofmisbrug, og hepatitis B, fordi mange indsatte kommer fra lande, hvor B-varianten er udbredt. Smittede har en øget leverrelateret syge- og dødelighed, men den kan nedsættes ved behandling.
Derfor skal patienter med kronisk, viral hepatitis ifølge nationale guidelines tilbydes kontrol og behandling på en specialafdeling. Men patientgruppen har ikke regelmæssig kontakt til sygehusvæsenet, og stofmisbrugere er svære at fastholde i længerevarende behandlingsforløb.
- Desværre er det et begrænset antal af de indsatte, der tager imod tilbud om behandling i Infektionsmedicinsk Ambulatorium på OUH, siger ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH Svend Stenvang.
Undersøgelser har vist, at kun ca. 10. pct. af patienterne med hepatitis C gennemfører behandling for sygdommen. Men et fængselsophold giver mulighed for løbende og målrettet kontrol og behandling af de indsattes sygdom.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.