På den lange bane er indkomst-uligheden steget

I går udkom den seneste udgave af Statistisk Tiårsoversigt. I den var der en lille analyse, skrevet af nærværende klummeskriver, af dansk økonomi siden 2000.
Analysen viser at:

- der var en relativ kraftig økonomisk opgang i årene 2004 til 2007 - og stigende boligpriser og formueindkomster
- det økonomiske tilbagefald, der satte ind i efteråret 2008, blev forstærket af, at boligboblen brast
- efter det voldsomme tilbagefald i 2009 har økonomien efterfølgende haft svært ved at komme op i gear med deraf følgende lave vækstrater - BNP er endnu ikke på niveau med 2007
- krisen har påvirket husstandenes forbrugs- og opsparingsmønster i en mere forsigtig retning, kendetegnet ved et fald i det samlede private forbrug i forhold til indkomsten og en stigning i opsparing samt gældsafvikling
- især familier med relativt store indkomster har fået mere forsigtige forbrugsvaner under krisen og i forlængelse af den
- den offentlige sektor ser ud til at have bidraget krisedæmpende med en omfattende omfordeling af indkomster og forbrugsmuligheder mellem forskellige typer husstande
- indkomstuligheden voksede i perioden op til krisen, hvorefter den kortvarigt blev reduceret pga. faldende formueindkomster
- efter krisen begyndte indkomstuligheden igen at stige
- den femtedel af befolkningen, der har de højeste indtægter, har haft en gennemsnitlig årlig indkomststigning på 1,9 pct. fra 2000-2013, mens den laveste femtedel kun er steget 0,5 pct. årligt

Danske varer skal som bekendt konkurrere med udenlandske varer på både eksport og hjemmemarkedet. Er de udenlandsk importerede varer billigere end de dansk producerede varer, kan man ikke fortænke danske forbruger i at købe udenlandsk.
Siden juli 2014 er det samlede producentprisindeks for varer faldet med 5,1 pct. Dette skyldes hovedsageligt, at priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med 9,0 pct., men også at priserne på danskproducerede varer til eksport er faldet med 1,6 pct. I samme periode er importprisindekset for varer steget med 1,8 pct.
Så alt andet lige har den prisudvikling på dansk producerede varer i forhold til importerede varer været til fordel for en køb-dansk holdning.

Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU) viser et lille opadgående nøk i ledigheden fra 1. til 2. kvartal 2015. Ledigheden steg med 5.000, når der korrigeres for sæsonudsving. Antallet af ledige personer i alderen 15-64 år var dermed 183.000, hvilket svarer til 6,4 pct. af arbejdsstyrken. Siden 2. kvartal 2014 er ledigheden dog faldet med 6.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal.

I 2. kvartal var der 2.669.000 beskæftigede, hvilket i forhold til 1. kvartal er et fald på 7.000 personer. Dette kommer efter, at beskæftigelsen i lighed med arbejdsstyrken har været stigende igennem 2014. Siden 2. kvartal 2014 har stigningen i den ikke-sæsonkorrigerede beskæftigelse været på 38.000 personer.

Stadig lav inflation
Nu ser det ud til at inflationen i Danmark er ved at løbe fra prisudviklingen i det øvrige EU. I juli var inflationen i Danmark 0,5 pct. I EU var inflationen nede på 0,1 pct.. Måneden før var inflationen 0,4 pct. i Danmark, mens den stadig var på 0,1 pct. i hele EU.

Selvom inflationen er steget i Danmark, er den stadig på et ret lavt niveau. Det er især priser på fjernvarme og benzin, der holder prisudviklingen nede, mens det i EU særligt er benzin. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i juli 1,2 pct. i Danmark, mens den var på 0,8 pct. i EU.

I Europa er der trods alt et vist spænd i prisstigningerne. Inflationen i Europa var i juli højest i Norge med 1,5 pct., efterfulgt af Malta med 1,2 pct. og Østrig med 1,1 pct. Inflationen var derimod lavest i Cypern med minus 2,4 pct., Rumænien med minus 1,4 pct. samt Grækenland med minus 1,3 pct.


Preben Etwil,
chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'