TØNDER: Personalet på plejecentret Lindevang i Løgumkloster blev noget overrasket, da borgmester Laurids Rudebeck (V) onsdag eftermiddag kom på uanmeldt besøg. For borgmesteren havde både blomster, diplom og en stor check med til ledere og medarbejdere. Lindevang er nemlig kåret som årets modtager af Tønder Kommunes Risiko- og Arbejdsmiljøpris, og borgmesterens ærinde var at forestå prisuddelingen. Det oplyser kommunen.
Lindevang er valgt, fordi plejecentret gennem en målrettet indsats har formået at opnå større trivsel og arbejdsglæde blandt personalet og samtidig forbedre samarbejdet med beboere og pårørende. Prisen, der er på 10.000 kr., blev uddelt første gang i 2012, modtageren dengang var plejecentret Møllevangen i Agerskov.
Tønder Kommunes Risiko- og Arbejdsmiljøpris bliver uddelt én gang om året for at anerkende og synliggøre særlige initiativer til at forebygge risici og udvikle arbejdsmiljøet på de kommunale arbejdspladser.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.