Den seneste økonomiske prognose fra Dansk Industri viser, at antallet offentligt ansatte falder. I 2010 var der 847.000 ansatte i den offentlige sektor. Det tal er i år faldet til 817.000, skriver Avisen.dk.
Den udvikling bekymrer cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han mener, at det kan gå udover kerneområder som ældrepleje, folkeskole og sundhed.
- Med den meget smalle vækst, der er lagt op til i det offentlige forbrug, vil det betyde, at der kommer færre offentlige ansatte til at varetage opgaverne. Det hører også med til forklaringen, at der er et stigende demografisk behov – der bliver flere ældre, flere børn, siger Erik Bjørsted.
DI: Ingen grund til bekymring
Samtidig viser prognosen, at antallet af beskæftigede i den private sektor nærmer sig rekordårene fra før finanskrisen. Den 1. juli var der lige over 2,1 mio. privatansatte. Set i forhold til 2010 er det en markant stigning. Dengang var der 1,94 mio. ansatte i den private sektor.
Hos Dansk Industri er man dog overbevist om, at det faldende antal af offentlige ansatte ikke vil skade velfærden. Det faldende antal er nemlig et udtryk for, at sektorerne er ved at finde balance-forholdet igen.
- Efter krisen har det været nødvendigt at komme tilbage på balancen mellem den private og offentlige sektor. Fremadrettet kan der komme private aktører ind og løse offentlige opgaver. Det kan være en god ide, fordi det giver en større mangfoldighed i opgaveløsningen, siger Kent Damsgård.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.