Det offentlige underskud er gået fra relativt stort til betydeligt mindre

Det offentlige forbrug vokser i disse år meget, meget svagt. I 2016 landede det offentlige forbrug på 525 mia. kr.. I 2015 var det offentlige forbrug på 519 mia. kr. – altså en stigning på 6 mia. kr. eller 1,1 pct. Til sammenligning var der en stigning fra 2014 til 2015 på 1,6 pct.

Det offentlige underskud er gået fra et relativt stort til et betydeligt mindre underskud. I 2016 og 2015 var underskuddet på de offentlige finanser hhv. 8 mia. kr. og 30 mia. kr.

Det lavere underskud i 2016 kan bl.a. henføres til, at der ikke - som i 2015 - er udgiftsført tab i forbindelse med uretmæssigt refunderet udbytteskat, hvilket isoleret set bidrager med en forbedring af saldoen på 8 mia. kr. Desuden er afskrivningerne på skatterestancer 11 mia. kr. mindre i 2016 end i 2015.

Alt i alt må man konstatere, at der i Danmark er ret godt styr på de offentlige finanser. Det ses bl.a. af at Danmark i 2016 havde det sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på lige under 40 pct. af BNP.

Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen. Korrigeres den danske bruttogæld for de betydelige statslige finansielle aktiver i form af bl.a. statens indestående i Danmarks Nationalbank og genudlån til statslige selskaber, vil det nedbringe gælden med ca. 10 procentpoint. 

Hvor galt det kan gå, kan man bl.a. se i Grækenland. De har en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP. Italien og Portugal er også godt med en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. De 28 EU-lande havde samlet set en gæld på lidt over 80 pct. af BNP. Dog ser det ud til, at EU efter flere års stigning, samlet set er for nedadgående med omkring 3 procentpoint siden 2014.

Det økonomiske opsving fornægter sig ikke, og flere og flere økonomer er begyndt at tale om, at der er ved at opstå flaskehalse på forskellige delmarkeder. Men der er stadig et stykke igen inden at det er rimeligt, at snakke om overophedning.

Den sammensatte konjunkturindikator for industri er steget fra nul i september til 2 i oktober, og den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er steget fra minus 4 til minus 2. Detailhandlen tager et markant ryk opad fra minus 2 til 10. Serviceerhvervene har ligget omtrent uændret det seneste halve år på 9 eller 10, i denne måned på 9. Tillidsindikatoren, beregnet ud fra erhvervenes konjunkturindikatorer og forbrugerforventningerne, er steget fra 0,76 til 0,95.

Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er steget markant fra minus 2 i september til 10 i oktober. Det skyldes dels gunstig udvikling i den faktiske omsætning og dels gunstige forventninger til den kommende omsætning.

Trængselseffekterne er dog fortsat begrænset. Eksempelvis angiver 51 pct. af byggevirksomhederne (vægtet efter antal ansatte) ved indgangen til oktober, at de ingen produktionsbegrænsninger har. 51 pct. af byggevirksomhederne (vægtet efter antal ansatte) ved indgangen til oktober, at de ingen produktionsbegrænsninger har.

Arbejdsløsheden er efterhånden også i bund. I september var bruttoledigheden 1.600 fuldtidspersoner lavere end i august, idet bruttoledigheden faldt fra 119.400 til 117.800. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på 4,4 pct. I årets første seks måneder lå ledighedsprocenten konstant på 4,3 pct. af den registerbaserede arbejdsstyrke, hvorefter den i juli steg til 4,5 pct. Det bør understreges, at der er en større usikkerhed end normalt i opgørelsen af bruttoledigheden.

Udenlandsk ejede virksomheder spiller en relativ stor rolle i Danmarks samhandel med udlandet.

Hele 98 pct. af alle virksomheder i Danmark er danskejede, men alligevel stod de udenlandsk ejede virksomheder i 2016 for omkring 16 pct. af eksporten af tjenester og 27 pct. af eksporten af varer. Det vil på den anden side sige, at lidt over 70 pct. af den danske vareeksport foretages af rent dansk ejede virksomheder. Fra 2010 til 2016 er denne andel steget 3 procentpoint. I samme periode er antallet af de dansk ejede virksomheder imidlertid faldet med 5 pct.

Ser vi på de udenlandsk ejede virksomheders eksport af varer i 2016, så stod de for næsten en tredjedel af industrieksporten. Inden for industribranchen er det især fremstilling af metal og fremstilling af møbler, der er domineret. Her er andelen af udenlandsk ejede virksomheders vareeksport på hhv. 85 pct. og 55 pct. Uden for industribranchen er det især råstofudvinding, der med en andel på lidt over 60 pct. domineres af udenlandsk ejede virksomheder.  

Knaphed på ejerlejligheder i de større byer presser priserne i vejret. I de sidste fire år er priserne på ejerlejligheder steget mere end dobbelt så meget som på enfamiliehuse. I forhold til august 2013 er priserne på ejerlejligheder i august 2017 steget knap 40 pct., mens enfamiliehuse 'kun' er steget knap 20 pct. I august 2017 er priserne for både enfamiliehuse og ejerlejligheder steget med 0,9 pct. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden juni-august med de foregående tre måneder, marts-maj, steg priserne 1,2 pct. for ejerlejligheder og 0,3 pct. for enfamiliehuse.

Helt generelt er der godt gang i boligmarkedet. Antallet af ejendomshandler i tre-måneders perioden juni-august steg med 18,5 pct. for enfamiliehuse og 3,4 pct. for ejerlejligheder sammenlignet med samme periode 2016. Ser man over de seneste tolv rullende måneder, steg handlen 14,8 pct. for enfamiliehuse og 5,5 pct. for ejerlejligheder i forhold til de foregående tolv måneder.

Sygdom er som bekendt hver mands eje, men meget tyder på, at enlige er mere syge end par, og at kvinder er mere syge end mænd. Som en krølle på historien er, at offentligt ansatte er mere syge end privat ansatte.

Lønmodtagere, som bor alene, har højere sygefravær end lønmodtagere, som bor sammen med en partner. De enlige mænd var i 2016 i gennemsnit syge 7,2 dage, mens mændene i par kun havde 5,9 sygedage om året. Dette svarer til, at de enlige mænd havde 1,4 flere sygedage end mændene i par. De enlige kvinders sygefravær lå på 11,6 dage, hvilket også var 1,4 dage højere end sygefraværet blandt kvinder i par.

I 2016 var lønmodtagerne samlet set syge 8,4 dage i gennemsnit. Sygefraværet var fortsat højest i kommunerne, hvor lønmodtagerne havde 12,9 sygedage efterfulgt af regionerne med 11,6 dage årligt. Sygefraværet i staten samt i virksomheder og organisationer lå på et lavere niveau. I staten var lønmodtagerne i gennemsnit syge 7,6 dage i 2016, mens lønmodtagere i virksomheder og organisationer havde det laveste sygefravær på 6,6 dage.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'