dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Psykologbehandling med tilskud fordoblet på ti år

KORT NYT
17. SEP 2015 9.55

Godt 84.000 danskere gik i 2013 til psykolog med tilskud fra sygesikringen. Det er knap 50.000 flere end ti år tidligere, skriver KORA. Og mens tilskudsordningen kostede samfundet omkring 71 mio. kr. i 2004, var omkostningerne i 2013 steget til 237 mio. kr. Det viser en evaluering af tilskudsordningen for psykologbehandling, som Implement Consulting Group og KORA har udført for Sundhedsstyrelsen.

Siden ordningen i 1995 blev gjort permanent efter tre år som forsøgsordning, er den løbende blevet udvidet til at omfatte flere målgrupper. Den største stigning i brugen af tilskudsordningen skete fra 2007 til 2009, hvor de praktiserende læger i 2008 fik mulighed for at henvise patienter med let til moderat depression til psykologordningen. Ser man tilsvarende på, hvilke grupper af patienter der er vokset mest de seneste ti år, gælder det især patienter, der er henvist til psykologhjælp på grund af angst, depression og incest/seksuelle overgreb.

I 2013 var cirka 55 pct. af dem, som modtog tilskudsberettigede psykologydelser, i behandling for depression eller angst. Samlet set var næsten tre ud af fire patienter i 2013 kvinder, og der var flest patienter blandt de 25-34-årige.

dc

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/psykologbehandling-med-tilskud-fordoblet-paa-ti-aar

GDPR