
AARHUS: Hullede tænder og ømme gummer har de seneste 4 ½ år været under kærlig behandling blandt socialt udsatte og hjemløse i Aarhus. Det er sket, da trængende har kunnet modtage hjælp til fx akut tandpine, få ordnet skader på tænder og søge om økonomisk støtte til yderligere tandbehandling.
Bag klinikken står Socialmedicinsk Tandklinik under Børn og Unge-afdelingen i et samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Men selv om Aarhus Byråd har besluttet, at Socialmedicinsk Tandklinik fortsat skal tilbyde tandbehandling til socialt udsatte og hjemløse, tegner fremtiden skidt. En stor del af klinikkens behandling er nemlig nødhjælp, som borgeren modtager gratis, og det presser klinikkens drift.
- Det burde ikke i dagens Danmark være nødvendigt at argumentere for, at socialt udsatte og hjemløse naturligvis også skal have ret til behandling, hvis de er syge i munden - lige så vel som de har ret til behandling på sygehus, hvis de rammes af sygdom. Men sådan er det desværre ikke i dag. Derfor opfordrer jeg regionsrådene til at genoverveje ydernumre til vores socialmedicinske tandklinik, således at også vores svageste borgere kan få tilskud til tandbehandling, siger Thomas Medom (SF).
528 har været i tandlægestolen
I alt er 528 borgere - eller ti personer om måneden i projektets levetid - blevet henvist til tandlæge, hvoraf halvdelen ikke havde været ligget i tandlægestolen de seneste to år.
Derudover er over 20.000 stykker hjælpemidler til tandpleje blevet uddelt, mens godt 400 personer har modtaget undervisning i tandplejefaglige forhold. Og det viser en nødvendighed for tandplejehjælpen på gadeplan, mener Thomas Medom.
I det nuværende budget for Socialmedicinsk Tandklinik er det indregnet, at en medarbejder skal fortsætte med det opsøgende arbejde hos kommunens hjemløse og udsatte.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.