
RANDERS: Siden 2015 har 57-årige Michael Maaløe haft fokus på implementering af folkeskolereform, skolestruktur og udvikling af skoleområdet i Vejen. Men nu flytter hans kompetencer fra stillingen som direktør i Vejen Kommune med ansvar for dagtilbud, skole, sundhed og familie til Randers, hvor han er blevet ansat som direktør for Børn og Skole.
Mens Michael Maaløe var i Vejen har han deltaget i den regionale udvikling på sundhedsområdet. Og med den brede profil, ser kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt frem til samarbejdet:
- Vi får en direktør for Børn og Skole, der har en solid erfaring indenfor både dagtilbud, familie- og skoleområdet, ligesom han har stor erfaring i at understøtte udvikling af politikker og gennemføre dem på en både god og inddragende måde. Jeg er overbevist om, at Michael Maaløe både kan lede og administrere og samtidig styrke udviklingen i Børn- og Skole - og i hele Randers Kommune.
Leder siden 1999
Michael Maaløe er uddannet socialpædagog og har desuden en række efteruddannelser i ledelse samt en master i offentlig Ledelse fra Syddansk Universitet. Han fik sit første job som leder i 1999 og har siden bestridt lederjobs inden for en række områder lige fra borgerservice og jobcenter til familie- og skoleområdet.
Samtidig har Michael Maaløe erfaring i både at arbejde med borgertilfredshed, at styrke et godt arbejdsmiljø og har værktøjerne til at skabe trivsel.
- Randers har allerede stor indflydelse på, hvordan man på landsplan udvikler børn- og skoleområdet. Det er meget motiverende at være med til i endnu højere grad at udbrede de gode erfaringer herfra til resten af landet, siger Michael Maaløe og fortsætter:
- Samtidig er hele Randers Kommune inde i en fantastisk udvikling. Det er også tydeligt, når man ser på, hvor mange borgere, der vælger at flytte til kommunen.
Privat bor Michael Maaløe i Horsens sammen med sin familie.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.