Regelændring årsag til stigning i voldsanmeldelser

På bare et enkelt år er antallet af politianmeldelser om vold og trusler mod offentligt ansatte steget med 72 pct fra 2.814 anmeldelser i 2015 til 4.835 i 2016, viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge dagbladet Information.

Det er dog tvivlsomt, om danskerne er blevet markant mere voldelige de seneste 12 måneder, mener Bente Sorgenfrey, forkvinde i de offentligt ansattes fællesorganisation, FTF.

Hun ser i stedet stigningen som en direkte konsekvens af, at Erstatningsnævnet i juni 2015 ændrede praksis, så plejepersonale i dag skal politianmelde alle voldsepisoder begået af børn eller psykisk syge inden for 72 timer. Ellers risikerer plejepersonalet at få afvist deres krav om erstatning, hvis de som følge af volden har tabt arbejdsfortjeneste eller får mén.

- Det er en tudetosset praksis. Dels er det hårdt at anmelde børn eller demente ældre, men derudover skal politiet bruge ressourcer på de her sager, og vi ved jo, hvor belastede de er i forvejen. De kunne godt undvære de her politianmeldelser, siger hun.

Oxfeldt: Det giver ingen mening 
FTF repræsenterer også Politiforbundets medlemmer, hvor formand Claus Oxfeldt langt hen ad vejen er enig med Sorgenfrey.

- Først og fremmest skal plejepersonale aldrig finde sig i at blive udsat for vold på nogen måde, og der kan være alvorlige tilfælde, hvor det er berettiget at politianmelde en sag. Men når der er tale om børn under 15 år eller en psykisk syg, som har skubbet til en plejer, så giver det for så vidt næsten ingen mening. Det fører aldrig til noget som helst andet end en registrering, siger han. 

Inden praksisændringen i juni 2015 fik sosuer, pædagoger og sygeplejersker stort set altid dispensation fra kravet om at politianmelde vold af 'pædagogiske eller behandlingsmæssige årsager'.

Dispensationsmuligheden eksisterer formelt stadig, men efter praksisændringen er den blevet så uklar, at fagforeningerne ikke stoler på den, siger Bente Sorgenfrey. Derfor anbefaler FTF altid plejepersonale at politianmelde voldsepisoder til trods for, at de 'grundlæggende er imod tanken om at politianmelde børn og syge patienter'.

Vejledning 'en halv sejr'
Praksisændringen blev indført i sommeren 2015 uden varsel og med tilbagevirkende kraft. Både Socialpædagogerne, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening protesterede mod Erstatningsnævnets beslutning. Det fik Justitsministeriet til at udsende en vejledning i april 2016, der gennem fem cases skulle tydeliggøre, hvornår plejepersonale kan få dispensation fra kravet om politianmeldelse. 

BUPL’s formand, Elisa Bergmann, kaldte dengang vejledningen for en 'halv sejr'. I dag, godt et år efter den udkom, mener hun ikke, at vejledningen har formået at skabe klare linjer for Erstatningsnævnets afgørelser.

- Det har vist sig, at virkeligheden er mere kompliceret end fem eksempler i en vejledning. Der er så mange gråzoner, og vi kan ikke risikere, at vores medlemmer nægtes adgang til erstatning, fordi Erstatningsnævnet ikke vil give dem dispensation for politianmeldelse. Det er mere vildledning end vejledning, og derfor bliver man desværre nødt til at voldsanmelde børn, hvilket er rigtig bekymrende, siger Bergmann.

Behov for politisk handling
Det fremgår af vejledningen, at plejepersonale kan få dispensation fra at politianmelde vold i tilfælde, hvor det ville føre til en ’decideret skadelig reaktion’ for den involverede patient. Dispensation gives dog kun i særlige tilfælde, og det fremgår af vejledningen, at det ikke er grund nok i sig selv, at den pågældende patient er barn eller psykisk syg.

Elisa Bergmann mener, at den markante stigning i antallet af anmeldelser understreger, at der er behov for politisk handling på området:

- Vi havde allerhelst set, at man havde beholdt den gamle praksis, hvor det ikke var nødvendigt at politianmelde. Hvis vejledningen ikke virker efter hensigten – og det er der jo meget, der tyder på, den ikke gør – så må vi tage sagen op med politikerne igen.

Hos FTF mener Bente Sorgenfrey også, at stigningen kalder på politisk reaktion. For at komme usikkerheden om erstatninger til livs, foreslår hun, at man implementerer obligatoriske ansvarsforsikringer, der dækker de offentligt ansatte, der arbejder med psykisk syge, demente og børn.

- Vi har tidligere foreslået, at man rullede praksissen tilbage til før ændringen i 2015, men det er vi stoppet med, for jeg har ikke en oplevelse af, at der er politisk opbakning til det forslag. Den anden løsningsmodel er at indføre obligatoriske ansvarsforsikringer. Hvis det kan lade sig gøre i frivillige foreninger, må det også kunne indføres på almindelige arbejdspladser, siger hun med henvisning til, at Folketinget for nylig har gjort det obligatorisk for frivillige foreninger at være dækket af en ansvarsforsikring.

Overdreven mistænksomhed 
Tilbage i 2015 begrundede Erstatningsnævnet praksisændringen med, at det i nogle sager var svært for nævnet at gennemskue, hvad der reelt var sket i en voldssag. Et argument, som mødte kritik dengang, og som Bente Sorgenfrey stadig ikke har meget til overs for:

- Det kan være et fair argument i enkelte tilfælde, men ikke i hovedparten af de sager, vi ser. Og der må jeg bare sige: Plejepersonalet anmelder jo ikke ubegrundet. Praksissen tyder på en overdreven mistænksomhed ved, om plejepersonalet taler sandt. Ellers ville man ikke opretholde en praksis, hvor de skal politianmelde børn og demente, før de kan føle sig sikre på at få erstatning for de mén, de pådrager sig gennem arbejdet, siger hun.

Erstatningsnævnet har ikke ønsket at udtale sig. 

mfa