Regeringen vil hente 1.000 sosu-hjælpere fra tredjelande

Op mod 1.000 sosu-hjælpere fra tredjelande, altså lande uden for EU, skal have nemmere ved at få job i Danmark, og der skal rekrutteres sundhedspersonale fra Indien og Filippinerne, hvis der kan laves aftale med landene om det. Det fremgår af en politisk aftale, som er præsenteret onsdag.

Konkret betyder det, at man udvider positivlisten for faglærte med sosu-hjælpere. Listen er en liste over job inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Sygeplejersker og sosu-assistenter står allerede på listen.

Det er regeringen samt De Radikale, SF, De Konservative og Liberal Alliance, som har indgået aftalen. Den skal ifølge partierne aflaste sundhedsvæsnet og ældreplejen, hvor der er mangel på arbejdskraft.

- Vi står på en brændende platform, og vi er nødt til at handle. Manglen på arbejdskraft er allerede i dag den største udfordring i forhold til sundhedsvæsenet og ældrepleje, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et pressemøde.

Dialog med landene

At hente sundhedspersonale fra Indien og Filippinerne har regeringen allerede luftet tidligere. Nu skal der så "indledes en dialog" med landene, fremgår det af aftalen. Det betyder, at det skal undersøges, om der overhovedet kan laves en aftale om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde tidligere på måneden, at "Indien og Filippinerne har tilkendegivet, at de er parate til at indgå en eller anden form for samarbejde om rekruttering af sundhedspersoner".

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger, at der i princippet ikke er noget loft over, hvor meget sundhedspersonale der kan komme fra de to lande til Danmark.

De seneste år har der i medierne været mange beretninger om mangel på arbejdskraft på sygehuse og i ældreplejen. Og det billede ændrer sig ikke i fremtiden ifølge regeringens beregninger. Ifølge Finansministeriets beregninger vil der nemlig i 2035 mangle op mod 15.000 sosu'ere.

Ansættes under autorisationsproces

Aftalen rummer også en række andre tiltag. Der skal eksempelvis også indføres en genvej for læger og sygeplejersker fra lande uden for EU, så de hurtigere kan bidrage til det danske sundhedsvæsen.

Konkret betyder det, at hvis en udenlandsk læge i forvejen har et tilbud om ansættelse, så skal vedkommende kunne ansættes i sundhedsvæsenet, allerede når vedkommende går i gang med at blive autoriseret i Danmark.

Sprogkrav bliver også lempet. Kravet om påkrævede minimumkarakterer for opfyldelse af sprogprøvekravet inden for 12 måneder ved forskellige prøver afskaffes. Det alle gælder faggrupper.

Den fulde ordlyd af de 16 anbefalinger, som partierne er enige om at gennemføre, er:

• 1. Shortcut-autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner og etablering af en ny autorisationsopholdsordning
  En udenlandsk sundhedsperson, som en arbejdsgiver konkret ønsker at ansætte på f.eks. en sygehusafdeling, skal kunne påbegynde evalueringsansættelse i starten af autorisationsprocessen og sideløbende hermed kunne gennemføre øvrige betingelser. Derudover skal tilbud om evalueringsansættelse forud for indrejse give opholdstilladelse efter en ny autorisationsopholdsordning, uanset faggruppe.
• 2. Forlængelse af opholdstilladelse til at gennemføre autorisationsprocessen ved tilbud om evalueringsansættelse
  Autorisationsopholdstilladelsen for læger og tandlæger skal kunne forlænges, hvis sundhedspersonen konkret er blevet tilbudt en evalueringsansættelse.
• 3. Undersøgelse af autorisation af ”nurses” som sosu-assistenter
  Der skal igangsættes en undersøgelse af, om udenlandskuddannede sygeplejersker, der ikke har kvalifikationer til at få dansk autorisation som sygeplejerske (”nurses”), skal kunne blive social- og sundhedsassistenter, evt. med opkvalificeringsforløb. Ved en eventuel ny autorisationsproces for ”nurses”, vil der være behov for også at se på den gældende autorisationsopholdsordning, som ikke i dag omfatter social- og sundhedsassistenter.
• 4. Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælpere
  Positivlisten for faglærte skal udvides, så udlændinge kan få opholdstilladelse på baggrund af ansættelse som social- og sundhedshjælper. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at der skal indføres en lovbunden kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte.
• 5. Information om muligheden for ansættelse i stillinger, der ikke kræver autorisation
  Ansøgere, der søger om dansk autorisation eller autorisationsophold, eller som anmoder om en uddannelsesniveauvurdering, skal informeres om muligheden for ansættelse i stillinger, der ikke kræver autorisation, f.eks. som social- og sundhedshjælper eller plejemedhjælper.
• 6. Afdækning af partnerskaber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundhedspersoner
  Indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler mellem forskellige lande om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale skal afdækkes til brug for senere stillingtagen til, om Danmark skal indgå konkrete partnerskabsaftaler med et eller flere tredjelande, herunder afklaring af faggrupper. Aftaleparterne er enige om, at der indledes dialog med Indien og Filippinerne med henblik på at afsøge, om der er grundlag for samarbejde om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale med disse lande. Samtidig er aftaleparterne enige om, at det skal sikres, at en eventuel aftale er i overensstemmelse med de etiske principper i WHO’s Global Code of Practice on the International Recruitment of Health Personnel fra 2010 og WHO’s  Global strategy on human resources for health: Workforce 2030, og at der i afdækningen skal lægges vægt på at belyse risikoen for braindrain. Derudover er det væsentligt, at en eventuel rekrutteringsordning tager højde for en god modtagelse af de nye medarbejdere på arbejdspladsen og i samfundet generelt.
• 7. Fritagelse fra arbejdstilladelse ved autorisationsopholdstilladelse
  Krav om arbejdstilladelse ud over opholdstilladelse skal fjernes for sundhedspersoner på autorisationsophold, dvs. læger, tandlæger og sygeplejersker.
• 8. Undersøgelse af sprogforløb målrettet sundhedspersoner samt fjernelse af tidsfrist for beståede minimumskarakterer i forskellige prøver
  Der skal iværksættes en tværministeriel undersøgelse af muligheden for at etablere sprogforløb målrettet sundhedspersoner. Derudover skal kravet om, at de påkrævede minimumskarakterer for opfyldelse af sprogprøvekravet inden for en tidsfrist på 12 måneder ved forskellige prøver ophævesfor alle faggrupper.
• 9. Én indgang til ansøgning om evalueringsansættelse
  Ansøgning om evalueringsansættelser skal fremadrettet ske gennem jobnet.dk. Regioner og kommuner skal samtidig bestræbe sig på at tilbyde samlede evalueringsforløb for læger og tandlæger. Endelig skal beskrivelserne af krav til evalueringsansættelser uddybes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
• 10. Én indgang til vejledning og information
  Information om autorisationsprocessen, opholds- og arbejdstilladelse mv. samles på Workindenmarks hjemmeside.
• 11. Automatisk anerkendelse af ansøgers EU/EØS-uddannelse
  En ansøger med statsborgerskab i et tredjeland, der har taget en EU/EØS-uddannelse som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder, skal ikke opfylde yderligere betingelser for at opnå autorisation, end dokumentation for sin EU/EØS-uddannelse, hvis uddannelsen opfylder mindstekravene i anerkendelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer).
• 12. Inddragelse af videreuddannelse i uddannelsesvurderingen og kompensation for manglende kliniske timer
  Formaliseret videreuddannelse inddrages for læger, tandlæger og sygeplejersker i vurderingen af ansøgers uddannelseskvalifikationer sammenlignet med den danske grunduddannelse.
• 13. Fleksibel gennemførelse af evalueringsansættelser
  Nuværende praksis om begrænsning af antallet af evalueringsansættelser, som ansøger får til at gennemføre de påkrævede evalueringsansættelser fjernes. Derudover fjernes arbejdsgivers forpligtelse til at evaluere ansøger i starten af evalueringsansættelsen.
• 14. Hyppigere skriftlige fagprøver for tandlæger og e-læringskursus i dansk sundhedslovgivning
  Skriftlige fagprøver for tandlæger skal afholdes halvårligt frem for årligt. Derudover skal kursus i dansk sundhedslovgivning udbydes som e-læringskursus med en tilhørende digital prøve.
• 15. Dispensation fra krav om erhvervserfaring, hvis uddannelsen er mere end 6 år gammel
  Læger skal omfattes af dispensationsmuligheden fra kravet om at dokumentere at have arbejdet inden for sit fag i mindst 12 måneder inden for de seneste 6 år fra ansøgningen om dansk autorisation, på lige fod med øvrige faggrupper. Der skal derudover gives dispensation, hvis en arbejdsgiver ønsker at tilbyde ansøger en evalueringsansættelse.
• 16. Dispensation fra fristen på 3 år for at gennemføre autorisationsprocessen
  Hvis en arbejdsgiver ønsker at tilbyde ansøger en evalueringsansættelse, skal der gives dispensation fra kravet om, at ansøgere fra alle faggrupper – undtagen læger og tandlæger – skal have gennemført autorisationsprocessen inden for tre år fra Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ansøgers uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Alle de 16 anbefalinger kommer fra en taskforce om udenlandsk arbejdskraft.

Aftalen er en såkaldt stemmeaftale, hvor partierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag, der udmønter aftalens indhold.

De er også enige om, at der skal følges op på effekterne af aftalen tre år efter, at den er gennemført, for at vurdere, om noget skal justeres. 

ak / ritzau/