Udenlandske sosuer: Danskerne er positive, men frygter sprogbarriere

71 pct. af danskerne er positive over for at hente udenlandsk arbejdskraft til ældreplejen, hvis de sproglige og faglige kvalifikationer er i orden. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for KL's medie Momentum. Kun 13 pct. erklærer sig negative eller meget negative overfor ideen.

Samtidig siger 57 pct. dog, at de er bekymrede for, at udenlandske medarbejdere taler for dårligt dansk. Kun 17 pct. er ikke bekymrede.

Holdningerne er interessante i en tid, hvor der forventes at komme til at mangle op mod 16.000 sosuer i kommunerne frem mod 2030.

Ikke kun sproget kan give anledning til bekymring. 36 pct. er bekymrede for, at udenlandske medarbejdere vil øge integrationsudfordringerne i samfundet, 35 pct. er bekymrede for, at det faglige niveau er for lavt, mens kun 17 pct. frygter, at udenlandsk arbejdskraft vil tage arbejdet fra danskere.

Svære at forstå

De sproglige udfordringer skal tages alvorligt. Det er ikke nok bare at give et kursus i generel dansk og så forvente, at folk er klar til at arbejde i ældresektoren, siger Martha Sif Karrebæk, som er professor og har forsket i udfordringer for udenlandske læger og sygeplejersker i Danmark, til Momentum.

Det handler både om, at medarbejderne skal kende de danske fagudtryk, og at de også skal undervises i at tale med og forstå de ældre.

- Danske ældre vil ofte tale anderledes end den typiske sproglærer. De taler måske med dialekt, de kan være demente eller have talevanskeligheder efter for eksempel en hjerneskade. Så de udenlandske ansatte skal lære en anden slags dansk, end der normalt bliver undervist i på sprogskolerne, siger Martha Sif Karrebæk.

Erfaringer på Lolland

Lolland er en af de foreløbig få kommuner, som aktivt rekrutterer medarbejdere i udlandet til ældreplejen.

Her begynder sprogundervisningen tre måneder før ankomsten til Danmark, og efter tre måneders sprogundervisning i Danmark sluses de ud i ældreplejen. Her får de en sprogmakker, som støtter deres sproglige udvikling.

- Man lærer ikke flydende dansk på et halvt år. Så vores medarbejdere fortsætter med sprogundervisning et par gange om ugen, og vi gør meget ud af at fortælle dem, at det er vigtigt for os, at de fortsætter med at blive bedre til dansk, siger chefkonsulent i kommunen Ingemai Larsen.

Udspil fra KL

KL kom for nogle uger siden med et udspil om international arbejdskraft. Her anbefales det blandt andet, at retten til danskuddannelse for selvforsørgerkursister forlænges fra fem til ti år, at der laves sprogmakkerordninger for dem, og at der laves mere fleksible danskuddannelsesforløb.

Desuden bør det  være nemmere at gå i gang med digital sprogundervisning, allerede før man kommer til Danmark, ligesom sagsbehandlingstiderne for autorisation bør formindskes, og sosu-assistenter bør også inkluderes i autorisationsopholdsordningen, foreslår KL.

- Vi er betroet den vigtige opgave at passe på og yde pleje til vores ældre medborgere, så vi skal sørge for, at de medarbejdere, vi byder velkommen til den danske ældrepleje, både kan forstå og gøre sig forståelige over for kollegaer, pårørende – og allervigtigst – de ældre, siger KL-formand Martin Damm til Momentum.

ak