Regeringens lovprogram set med kommunale øjne

FOLKETINGET: Når Folketinget i dag har åbningsdebat, er det ikke kun statsministerens åbningstale fra i tirsdags, der er til debat. Det er også åbningstalens skriftlige supplement, lovkataloget.

dknyt har plukket de lovforslag ud, som specifikt retter sig mod den kommunale interessesfære. Regeringens lovprogram lægger ud med en stribe genfremsættelser, som ikke var nået hele vejen igennem folketingsbehandingen, da FV15 blev udskrevet. Nu starter de forfra, begyndende i denne måned:

• En udbudslov der fastsætter procedureregler for den offentlige sektors indkøb med det formål at understøtte effektive offentlige indkøb til gavn for det offentlige og virksomhederne, blandt andet ved at gennemføre udbudsdirektivet fra 2014.
• En ændring af loven om ejendomsskat, der gør det muligt for kommunerne at annullere grundskyldsbetaling for arealer, der er forsvundet som følge af kystnedbrydning. Ændringen skal have tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.
• En ændring af serviceloven så kommunerne får mulighed for opsøgende arbejde over for personer der trues af radikalisering, mulighed for radikaliseringsforebyggende tiltag, og mulighed for exitforløb for personer i ekstremistiske miljøer.
• I forlængelse af ovenstående er der også et lovforslag, som ikke er en genfremsættelse, men som følger efter i december, nemlig en ændring af retsplejeloven, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem kriminalforsorg, sociale myndigheder og politi om tegn på radikalisering og ekstremisme hos varetægtsfængslede personer. En ændring i kølvandet på terrorangrebene i København i februar i år.
• Også i december genfremsættes en ændring af sundhedsloven med nye regler for private ambulanceberedskaber, honorarbestemmelser mv.
• Endelig genfremsættes i oktober en udmøntning af en aftale mellem partierne i det gamle folketing, bestående af forskellige moderniseringer af valglovene. Dertil kommer i februar næste år en ændring vedr. valgret til umyndiggjorte. Ikke en genfremsættelse, men næppe heller et forslag med stor dramatik i sig.

Flere love, som ikke er genfremsættelser, men stadig af mere teknisk tilsnit:

• I oktober en ændring af ekspropriationsloven, så fleksibiliteten øges ved udpegning af både statslige og kommunale taksationskommissioner.
• Ligeledes i oktober flere love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner i årene frem til og med 2019. Dertil en tilsvarende gældende for 2020 som først fremsættes i august næste år sammen med finansloven for 2017.
• I november i år en ændring af lov om almene boliger, blandt andet med skærpet krav til energistandarden, således at et byråd fortsat kun kan godkende overskridelse af maksimumsbeløbet, hvis en ejendom har bedre energistandard end krævet i bygningsreglementet.
• Ligeledes i november  en ændring af loven om friskoler og private grundskoler, så frie grundskoler kan oprette ø-skoler på de 27 danske småøer som en del af den frie grundskole på fastlandet, uanset elevtallet på øen. Samtidig skal der kunne ydes kommunale driftstilskud til frie grundskolers skoletilbud på øerne.
• Til januar næste år skal der følges op på aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2015 med en afbureaukratisering af kommunernes behandling af sager om førtidspension ved at undtage visse sager om førtidspension fra behandling i rehabiliteringsteamet.

Lige op til og efter årsskiftet tages der hul på en af de store lovpakker, som optræder gentagne gange i lovkataloget under betegnelsen 'regeringens kommende udspil om vækst og udvikling i hele Danmark'. Det gælder:

• En ændring af byggeloven med indførelse af en certificeringsordning i stedet for kommunernes tekniske byggesagsbehandling og blandt andet et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager. Foruden at indgå i udspillet er det en opfølgning på en aftale fra den tidligere regerings tid. Fremsættes i december.
• Til februar en nedsættelse af færgetakster til ikke-statslige færgeruter i kommuner med mindre øer og økommuner.
• Også i februar en liberalisering af planloven, der skal give kommunerne mere frihed og at styrke udviklingen uden for de største byer under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Foruden at indgå i udspillet også en del af regeringsgrundlaget.
• Stadig i februar: En lempelse af naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse for at give friere rammer for at udnytte arealer, der er klitfredede eller er omfattet af strandbeskyttelse, gældende for borgere, kommuner, turismeerhverv, institutioner og private klubber og foreninger, der tilbyder friluftsaktiviteter ved kysten. Foruden at indgå i udspillet er det ligesom det foregående punkt også en del af regeringsgrundlaget.

To yderligere punkter fra regeringsgrundlaget:

• I januar næste år ret til hurtig udredning og ret til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dage for alle patienter, således at både somatiske og psykiatriske patienter får både udredning og behandling omfattet af retten til det udvidede frie sygehusvalg.
• Til februar en ændring af integrationsloven så integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte styrkes i forhold til at få deltagerne i beskæftigelse. I efteråret 2015 vil kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer blive konsulteret, før det præcise indhold af lovforslaget fastlægges.

Endelig rummer lovkataloget et par ting, der kan ende i ingenting eller hvad som helst. Begge kommer op i februar 2016:

• En revision af serviceloven, som skal fremsættes på baggrund af en revisionsbestemmelse i samme. Skal forhandles i efteråret 2015 med Folketingets partier. Indtil videre meget usikkert hvor den lander.
• En ændring af vederlag for borgmestre og regionsrådsformænd. Indhold indtil videre ukendt, men planlagt som opfølgning på de anbefalinger som Vederlagskommissionen ventes at fremsætte inden udgangen af i år. Også højst usikkert hvor og hvordan det ender, men helt sikkert med potentiale for skarpe markeringer.

Oveni de nævnte kommer så alle de lovforslag, som ikke er i nogen særlig grad rammer indenfor den kommunale interessesfære. Se hele lovkataloget her.