Regeringer forgår – statistikken består

Samtidig med at valgstederne åbnede i torsdags, udsendte Danmarks Statistik en ny oversigt over hvor mange nye firmaer, der så dagens lys i 2013.

Denne opgørelse viste, at der blev skabt 29.000 nye firmaer i Danmark i 2013. Dermed kom der næsten 1.900 færre nye firmaer til i 2013 i forhold til 2012. De nye firmaer i 2013 beskæftigede 9.200 årsværk, hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til året før.

De nye firmaer skabte i 2013 beskæftigelse svarende til 9.200 årsværk. Heraf var de 2.950 inden for handel og transport. Den største stigning i beskæftigelsen fandt sted inden for erhvervsservice, som i 2013 skabte 1.700 årsværk.

Færre forsørgede
Den økonomiske vækst i byerne skaber også en større arbejdsplads til- og frakørsel. Den såkaldte pendling.

Her kan man konstatere, at de fleste kommuner i Københavnsområdet tiltrækker mere arbejdskraft fra andre kommuner, end de afgiver. Det gælder især Københavns Kommune, hvor der i november 2013 var knap 61.500 nettoindpendlere. Det betyder, at der var 61.500 flere, der pendlede ind i kommunen, end der pendlede ud for at arbejde i andre kommuner. I gennemsnit rejste pendlerne til Københavns Kommune 33,2 km for at komme på arbejde. Også andre hovedstadskommuner som fx Ballerup og Glostrup tiltrak mere arbejdskraft fra andre kommuner, end de afgav.

Også uden for Hovedstadsområdet tiltrak store bykommuner som Aarhus, Odense, Aalborg og Kolding mere arbejdskraft fra andre kommuner, end de afgav.

Det gryende økonomiske opsving griber positivt ind i antallet af offentligt forsørgede.
Trods det stadigt stigende antal modtagere af SU, er det samlede antal offentligt forsørgede i alderen 16-64 år faldet med 8.100 fra 2013 til 2014. Dermed var der i gennemsnit 1.095.000 offentligt forsørgede i alderen 16-64 år i 2014. Fraregnes SU-modtagerne er der tale om et fald på 26.000 fra 2013 til 2014, svarende til 776.000 øvrige offentligt forsørgede i 2014.

Set i forhold til 2013 er antallet af personer på offentlig forsørgelse gået op inden for SU, støttet beskæftigelse samt øvrige ydelsesmodtagere, der bl.a. inkluderer udlændinge på kontanthjælp. På den anden side er antallet af personer på offentlig forsørgelse gået ned inden for de nettoledige, barsel samt tilbagetrækning i form af førtidspension og efterløn.

Færre ledige
Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Den faldende ledighed er dog meget ujævnt fordelt. For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent.

Forskellene i ledigheden kan genfindes, når man ser på mænd og kvinders arbejdsløshedsrisiko. Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., men kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvindernes vedkommende.

Prisstigningerne i Danmark er fortsat moderate. I maj 2015 var inflationen i Danmark på årsbasis 0,4 pct. I hele EU var inflationen på 0,3 pct. Måneden før var inflationen ligeledes 0,4 pct. i Danmark, mens den var 0,0 pct. i EU.

Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, var inflationen i maj på 0,9 pct. i både Danmark og EU. Dermed er inflationen, når man fratrækker energi og ikke-forarbejdede fødevarer, for første gang siden januar 2015 på samme niveau i Danmark og EU.
Inflationen i Europa var i maj højest i Norge med 2,0 pct., efterfulgt af Malta og Rumænien med 1,3 pct. Inflationen var lavest i Cypern med minus 1,7 pct., Grækenland med minus 1,4 pct. samt Schweiz med minus 0,9 pct.

Større afstand mellem top og bund
Boligmarkedet i Danmark er stærkt opdelt og er i høj grad præget af befolkningens koncentration i byerne, hvor boligpriserne ligger betydeligt højere end i resten af landet. I 2014 var der således 22 kommuner, som havde en gennemsnitlig markedsværdi for boliger på mere end 2,4 mio. kr. Uden for byområderne var der 21 kommuner, hvor den gennemsnitlige markedsværdi for en bolig var under 1,0 mio. kr.

Husholdningernes samlede formue i fast ejendom var på næsten 4.000 mia. kr. ved udgangen af 2014. Til sammenligning var dette næsten dobbelt så højt som årets bruttonationalprodukt (BNP).

Interessant er det også at se, at over hele perioden 2004-2014 steg afstanden mellem top og bund for prisniveauet på boligmarkedet. Boligejere i kommuner med lave prisniveauer blev relativt fattigere i boligformue, mens de i kommuner med høje prisniveauer blev relativt rigere på boligformue.

Geografien spiller også en helt central rolle. Hovedstadsområdet havde de absolut dyreste boliger, og en bolig i Gentofte kostede i 2014 i gennemsnit 5,1 mio. kr. Til sammenligning ville man på Lolland, Ærø og Langeland kunne købe bolig til gennemsnitligt 0,7 mio. kr.

Pensions-forskellene
I denne uge kom en helt ny statistik, der viste, at mænd i gennemsnit har sparet 120.000 kr. mere op til pensionen end kvinderne. Det svarer til, at kvinderne har sparet ca. 25 pct. mindre op end mændene. Ved udgangen af 2014 udgjorde den samlede pensionsformue for mændene 496.000 kr. i gennemsnit, mens den for kvinderne kun var 376.000 kr. For begge køn gælder det, at 77 pct. har en pensionsordning, der kan supplere folkepensionen mv.

Når kvinder ofte har en lavere pensionsformue end mændene er forklaringen bl.a., at kvindernes løn generelt ligger lavere, så der bliver indbetalt mindre til arbejdsmarkedspensionerne. Hertil kommer, at kvinderne i forbindelse med barsel mister en større del af deres normale indkomst end mændene, der i gennemsnit holder meget kortere barselsorlov. For de ældre kvinder kommer hertil, at der tidligere var relativt mange kvinder, der var hjemmegående, og derfor ikke havde en indtægt, som de kunne spare på en pensionsordning.

Detailsalget viser, at det økonomiske opsving godt kan lade vente på sig. Fra april til maj faldt detailsalget 1,2 pct. Efter en stigende tendens i 2014 og en relativt flad udvikling i begyndelsen af 2015 var det en usædvanlig stor tilbagegang i maj, og omsætningen i perioden marts-maj var 0,5 pct. lavere end i december-februar. Det var især et stort fald på 7,8 pct. i varegruppen beklædning mv., der trak salget i maj ned, og en del af nedgangen skyldes muligvis dårligt vejr i maj, som kan have fået folk til at udskyde køb af sommertøj.

Håbet er lysegrønt
Det samme gælder tilsyneladende også for forbrugernes forventninger til fremtiden. Forbrugertilliden er i juni målt til 9,8 mod 13,0 i maj. Niveauet ligger dermed lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, der lå på 11,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation.

Forbrugerne vurderer dog fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er lidt bedre end for et år siden, da indikatoren er 3,8. Gennemsnittet for det seneste halve år er 5,6. Samtidig vurderer forbrugerne fortsat, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Indikatoren er 17,1 og ligger dermed på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år, som er 17,7.

Forbrugerne forventer derfor fortsat, at både familiens og Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 13,0 og dermed lidt lavere end gennemsnittet for det seneste halve år på 14,7. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 21,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 21,6.

Internethandlen er kraftigt stigende i disse år. Det ses bl.a. af, at 3,4 mio. danskere køber varer eller tjenester på internettet. Det svarer til, at tre ud af fire danskere i alderen 16 til 89 år har handlet på internettet inden for det seneste år. Det er lidt flere end året før, hvor der var lidt over 3,3 mio. danskere, der havde handlet online inden for det seneste år. Væksten i e-handel skal findes blandt den del af befolkningen, der er 35 år eller ældre.

Positive toner
En veluddannet arbejdskraft er en af de væsentligste forudsætninger for en bæredygtig velfærdsstat i fremtiden. Derfor er det godt at konstatere, at uddannelsesniveauet stiger i hele landet. Siden 2006 er der således sket en betydelig stigning i andelen af 15-69-årige med en videregående uddannelse (kort, mellemlang, bachelor, lang samt ph.d.) som deres højst fuldførte uddannelse i alle landets fem regioner.

I Region Hovedstaden, hvor andelen med en videregående uddannelse er størst, er andelen steget fra 31 pct. i 2006 til 37 pct. i 2015. I Region Midtjylland, som har den næststørste andel af 15-69-årige med en videregående uddannelse, er andelen steget fra 23 pct. til 28 pct.

Men uddannelserne har en regional slagside. I Region Hovedstaden har 15 pct. af de 15-69-årige i 2015 en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, mens de tilsvarende andele er 7 pct. i Region Midtjylland og 5 pct. i de øvrige tre regioner.
Region Sjælland er den region, som har den største andel af 15-69-årige med en erhvervsuddannelse - 38 pct. i 2015. I Region Nordjylland er andelen 37 pct., 36 pct. i Region Syddanmark og 34 pct. i Region Midtjylland. Hovedstaden har den laveste andel på 25 pct.

Boligsalget er en meget god indikator på den privatøkonomiske temperatur. Priserne for enfamiliehuse steg med 2,6 pct. på landsplan fra 4. kvartal 2014 til 1.kvartal 2015. Der var prisstigninger på enfamiliehuse i alle regioner - mest i Region Nordjylland med 3,2 pct. og Region Hovedstaden med 2,8 pct. Mindste prisstigning var i Region Sjælland, hvor priserne kun steg 1,3 pct. For ejerlejligheder steg priserne på landsplan 3,8 pct. Priserne på ejerlejligheder steg også i alle regioner - mest i Region Syddanmark med 6,0 pct. og Region Hovedstaden med 4,4 pct. Mindste prisstigning var i Region Midtjylland med 1,3 pct.

Så vurderet på udviklingen i boligpriserne, er der en vis positiv forventning for økonomisk vækst i sigte for den nye regering - hvordan den så ellers vil blive sammensat.


Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'