SJÆLLAND: Når Region Sjælland indgår kontrakter med samarbejdspartnere, stilles der krav om sociale klausuler og arbejdsklausuler. Det betyder, at der skal oprettes pladser til lærlinge og elever, samt at løn- og ansættelsesforhold skal følge overenskomstmæssige vilkår. Ny evaluering viser, at regionen har succes med klausulerne, oplyser regionen.
- Vi har fået nogle spilleregler, som sikrer, at der skal være lærlinge og elever på byggepladsen i et omfang, der er typisk for den pågældende branche. Samtidig skal løn- og ansættelsesforhold være i orden. Overholdes det ikke, kan vi som region økonomisk sanktionere entreprenøren og eventuelle underleverandører. De situationer har vi heldigvis endnu ikke været i. Vi kan se, at klausulerne virker og overholdes, siger Gitte Simoni, formand for Region Sjællands Udvalg for Arbejdsmiljø og Rekruttering.
Hvis entreprenører og eventuelle underleverandører ikke lever op til Region Sjællands sociale krav om anvendelse af lærlinge og elever, indeholder kontrakterne mulighed for sanktionering. Der kan pålægges en bod på 5.000 kr. pr. påbegyndt uge pr. årsværk praktikant, som entreprenøren er forpligtet til at beskæftige, indtil der er afleveret behørig dokumentation, eller kontrakten kan ophæves som misligholdt. Kravet om klausuler har været gældende, siden regionsrådet vedtog politikken i 2015.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.