dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Revalidering får flere arbejdsløse i uddannelse

KORT NYT
3. APR 2017 6.48

Markant flere kommer i uddannelse, når de er på revalidering, set i forhold til andre ordninger, skriver Politiken på baggrund af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Rapporten analyserer effekten af flere forskellige tilbud i beskæftigelsesindsatsen.

Analysen viser, at 69 pct. af borgere på revalidering er under uddannelse, og 58 pct. modtager såkaldt ordinær uddannelse. For folk på kontanthjælp er kun 5 pct. under uddannelse, og for modtagere af uddannelseshjælp er tallet lidt over 22 pct.

Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Socialrådgiverforening mener, at tallene bør tale for en udvidelse af ordningen til at omfatte flere mennesker, mens beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at ordningen er blevet 'overhalet' af andre tilbud. Han henviser til, at regeringen i øjeblikket ser hele beskæftigelsesindsatsen efter i sømmene, og opfordrer 'både kommuner, jobcentre og andre til at komme med deres forslag til, hvordan vi skruer den mest effektive indsats sammen', skriver han til Politiken.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/revalidering-far-flere-arbejdslose-i-uddannelse

GDPR