dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Sagsbehandling af arbejdsløse fyldt med fejl

Mange fejl præger håndtering af sager, hvor kontanthjælpsmodtagere udebliver fra samtale, viser rapport. Der er dog klare dukse og 'problemkommuner'

Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling er meget forskellig, når kommunerne skal tage stilling til, om de skal reducere hjælp eller helt ophøre med støtte til borgere på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.

Ud af 17 kommuner svinger fejlprocenterne således mellem to og 71 pct., viser en statusrapport for hele 2011 fra Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsynsvirksomhed.

Kommunerne skal eksempelvis tage stilling til hjælpen, når de arbejdsmarkedsparate borgere ikke har bekræftet deres tilmelding som jobsøgende, eller de er udeblevet fra tilbud eller jobsamtale.

Fejl i hver femte sag
Tilsynet har gennemgået 949 sager fra 17 kommuner, og heraf var 200 sager med fejl, svarende til en fejlprocent på 21. De samlede refusionsmæssige konsekvenser af fejlene udgjorde 576.741 kr.

Fejlprocenten er faktisk lavere end i 2010, hvor den lå på 26 pct., men tilsynsmyndigheden konkluderer i sin rapport, at fejlniveauet fortsat må siges at være højt.

Samtidigt konkluderer tilsynet, at der er 'store forskelle i kvaliteten af sagsbehandlingen i de enkelte kommuner'.

Dukse og problemkommuner
Mens Herning og Ishøj kan prale af en fejlprocent på kun 2 og 3, så har Herlev fejl i 71 pct. af sine sager, og i Køge og Frederiksberg ender fejlprocenten på henholdsvis 49 og 40.

I Herlev er antallet af vurderede sager dog også kun 17.

Styrelsen oplyser i rapporten, at man i 2011 har målrettet sit tilsyn særligt efter 'problemkommuner' på dette felt.

I alt har 33 kommuner fået tilsyn, men på nuværende tidspunkt er styrelsen kun klar med resultaterne fra 17 ud af de 33 kommuner.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sagsbehandling-af-arbejdsloese-fyldt-med-fejl

GDPR