
KØBENHAVN: Samarbejde mellem myndighedere er alfa og omega, når det gælder om at blive klogere på at forebygge og modvirke radikalisering, fremgår det af en rapport fra Københavns Kommune.
Men det kan kræve lovændring, hvis myndigheder for eksempel skal dele oplysninger om radikaliseringstruede borgere. For det kan eksempelvis kræve en ændring af loven, hvis myndighederne i højere grad skal kunne dele personfølsomme oplysninger ved mistanke om, at en borger er på vej til at blive radikaliseret, siger Københavns integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
Ekspertgruppen beskriver radikalisering som en proces, hvor en gruppe eller person i stigende grad får ekstreme holdninger og støtter anvendelsen af ulovlige eller voldelige handlinger for at fremme disse holdninger. De ekstreme synspunkter og radikaliserede personer findes inden for især tre miljøer i København - den ekstreme venstrefløj, den ekstreme højrefløj og militante islamistiske miljøer, lyder det i rapporten.
Gruppen blev nedsat i januar med den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp i spidsen før angrebene på kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København.
Ekspertpanelet lancerer 15 anbefalinger, som blandt andet indeholder mere dialog med organisationer og religiøse miljøer, færre sprækker mellem myndigheder og en mere sammenhængende indsats.
Sådan skal radikalisering bekæmpes og forebygges
Radikalisering er en proces, hvor en person eller gruppe udvikler ekstreme politiske eller religiøse holdninger og støtter anvendelsen af ulovligheder eller vold for at fremme disse holdninger.
Københavns Kommune nedsatte i januar en ekspertgruppe med den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp i spidsen, som skulle styrke kommunens indsats på området. Se gruppens 15 forslag mod radikalisering her:
Styrket koordinering og overblik:
- Ny enhed for koordinering og tværgående overblik
- Kommunikationsstrategi for indsatsen til forebyggelse af radikalisering
Det forebyggende niveau:
- Styrket indsats på skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
- Styrket samarbejde med lokale foreninger og aktører
- Styrkelse af børn og unges kritiske sans ved brug af sociale medier
Det foregribende niveau:
- Forpligtende samarbejde om systemovergange
- Bedre støtte til forældre og pårørende
- Styrket indsats overfor marginaliserede unge
- Opkvalificering af sundhedspersonale
- Styrket samarbejde med boligselskaber
- Styrket vidensdeling med relevante byer
- Øget fokus på voldsramte familier og flygtningefamilier med traumer
- Styrket kontakt med radikaliserede miljøer
Det indgribende niveau:
- Styrkede indsatser til udsatte borgere, der er radikaliserede eller sårbare overfor radikalisering samt hjemvendte fra konfliktområder
Øget vidensniveau og analyse
Kilder: Rapporten 'Færre radikaliserede gennem en effektiv og sammenhængende indsats, Københavns Kommune'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.