
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og satspuljepartierne har afsat 10 mio. kr. årligt til at udbrede evidensbaserede metoder, som skal hjælpe forældre til udadreagerende børn. Metoderne skal bredes ud til alle landets kommuner og regioner. Formålet med metoderne er at give forældrene bedre forudsætninger for at klare forældrerollen og at skabe et godt samarbejde mellem hjemmet og skolen.
I de kommuner, der allerede arbejder med metodeprogrammerne, viser erfaringerne, at programmerne giver en positiv effekt for udadreagerende børn og deres forældre.
- Vi skal blive bedre til at skabe positive forandringer for udsatte børn og unge. Vi har et fagligt ansvar for at gøre brug af viden om, hvad der virker i indsatsen for det enkelte barn og den enkelte unge, siger Karen Hækkerup.
Halvdelen af alle danske kommuner arbejder allerede med et eller flere evidensbaserede programmer. Et evidensbaseret program betyder, at metoderne er godt beskrevet, at programmet har en dokumenteret virkning for målgruppen, at der er viden om implementeringen af programmet, og at man ved, hvad programmet koster, og hvad den samfundsmæssige gevinst er.
Socialstyrelsen rådgiver kommuner om, hvordan de bedst kan implementere programmerne og støtter kommunerne undervejs i processen, når implementeringen er sat i gang.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.